Nordea har aldrig før tjent så mange penge i et kvartal som fra april til juni i år. Lige knap 10 mia. kr. - 1,34 mia. euro - lød bankens overskud, der kommer efter andre gode kvartaler, og de gode resultater giver stolthed i organisationen, siger bankdirektør Mads Skovlund Pedersen med ansvar for den danske privatkundeforretning.

”Det er et rigtig godt resultat, det er der ingen tvivl om,” siger han.

Ifølge Mads Skovlund er det imidlertid ikke så vigtigt internt, om resultatet er det bedste nogensinde eller ej. 

”Det vigtige er, at vi er en solid og stærk partner for samfundet og vores kunder i den tid, vi står i. Det kan ikke betale sig med en svag bank, hvis det blæser uden for døren. Det har vi prøvet en gang før under finanskrisen.”

”En stor del af overskuddet bliver også uddelt i udbytte til mange hundredetusindvis af investorer, der nyder godt af det. Det er mange nordiske borgere, pensionskasser og andet, der får de penge,” siger Mads Skovlund Pedersen.

Stigende renter

Nordea nyder godt af, at renterne er steget. Bankens netto renteindtægter voksede på koncernniveau med 40 pct. til knap 13,5 mia. kr. I den danske del af forretningen var fremgangen lidt mindre, nemlig 33 pct., hvilket betød netto renteindtægter for 2,97 mia. kr. 

”Hvert marked er sit eget og har sin egen dynamik. Vi måler os ikke op mod, hvad de andre lande gør. I Danmark har vi fx introduceret vores fastrente-produkt, hvor satsen er 2,71 pct. i denne uge (for en binding på 12 måneder, red.). Det er en høj rente og noget højere end i de andre nordiske lande. Vi tilpasser os den lokale danske markedssituation, og der ligger vi rigtig fornuftigt med vores tilbud på både de korte og lidt længere renter,” siger Mads Skovlund Pedersen.

Nordeas fremgang bunder primært i, at banken genererer flere indtægter på kundernes indlån. Kunderne har penge stående i banken til en lavere rente, end hvad Nordea kan få for at placere midlerne i eksempelvis Nationalbanken.

Nordea tilbyder det føromtalte opsparingsprodukt, hvor renten afhænger af, hvor længe kunden binder sine penge. Men på almindelige grundkonti har renten ikke flyttet sig væk fra 0 pct. hos Nordea og andre store banker i Danmark, siden de negative renter blev afskaffet sidste år. 

”Vi anbefaler meget aktivt, at man kigger på sine muligheder både for at investere eller placere dem lidt længere end bare dag-til-dag-renten på sine transaktionskonti,” siger Mads Skovlund.

Har forskellige produkter

Forbrugerrådet Tænk har ad flere omgange kritiseret, at bankerne lader udlånsrenterne følge med centralbankernes rente, mens renten ikke har rykket sig på grundkonti. 

Men Mads Skovlund Pedersen siger, at Nordea gør meget ud af at fortælle kunderne, at der er andre muligheder for at få en god rente. 

”Det vi gør er at fortælle, at vi ikke har en rente på 0 pct. i Nordea. Vi har et produkt – den daglige transaktionskonto – hvor vi får mange spørgsmål fra kunderne om posteringer og forskellige ting, og der har vi 0 pct, fordi det er er dyrt produkt for banken.” 

”Så har vi et opsparingsprodukt, hvor man kan få op til 2,71 pct. i rente for de penge, man ikke skal bruge hver dag. Vi tager dialogen med kunden om, hvad er det rigtige for dig, hvor vil du gerne placere dine penge, hvad har du brug for her og nu, eller hvad har du brug for om et halvt år.”

Ifølge Forbrugerrådet Tænk vidner bankernes solide indtjening på renterne om svag konkurrence. 

Mads Skovlund Pedersen ser det anderledes. 

”Man kan ikke kun tage et produkt og sige, at der ikke er konkurrence. Der er mange forskellige kontoprodukter, der er priset mere eller mindre forskelligt,” siger han blandt andet med henvisning til Nordeas opsparingsprodukter. 

”Vores klare anbefaling er, at hvis kunden ikke kan lide at få 0 pct. i rente, så kan de ved et klik på mobiltelefonen oprette en fastrente konto. Det er definitionen på konkurrence, hvis du spørger mig.”