Inflationen i eurozonen aftager i juli

Inflationen i landene eurolandene faldt til 5,3 pct. i juli fra 5,5 pct. i juni.
forbrugerne i euroområdet oplever fortsat faldende inflation. | Foto: Jan Woitas/AP/Ritzau Scanpix
forbrugerne i euroområdet oplever fortsat faldende inflation. | Foto: Jan Woitas/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Inflationen fortsætter med at falde i de lande, som har euroen som valuta. Men det går langsomt.

I eurozonen faldt den til 5,3 pct. i juli mod 5,5 pct. i juni.

Det viser det første estimat fra EU’s statistikkontor, Eurostat, mandag.

Den udvikling kan Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke være tilfreds med, mener Tore Stramer, cheføkonom hos Dansk Erhverv.

”Dagens mudrede inflationstal fra euroområdet holder utvivlsomt liv i spekulationerne om, hvorvidt ECB vil hæve den ledende rente yderligere i efteråret,” skriver han i en kommentar.

Centralbanker verden over bruger renteforhøjelser som et værktøj til at få inflationen under kontrol. Renteforhøjelser vil nemlig gøre det dyrere at låne penge. Det skal få forbrugerne til at bruge færre penge. Ifølge basal økonomisk teori vil det påvirke priserne i nedadgående retning.

Selv om det går langsomt, er der dog fortsat udsigt til faldende inflation i eurozonen de kommende måneder, mener cheføkonomen.

”Det vil primært ske som følge af, at priserne på energi, råvarer og fragt er faldet mærkbart,” skriver Tore Stramer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også