Uber får for første gang sorte tal på bundlinjen

Samtidig overstiger kørselstjenestens forventninger til tredje kvartal nu markedets forventninger.
”Stærk efterspørgsel, nye vækstinitiativer og en fortsat disciplin med omkostningerne har resulteret i et fremragende kvartal," lyder det fra Ubers adm. direktør, Dara Khosrowshahi. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
”Stærk efterspørgsel, nye vækstinitiativer og en fortsat disciplin med omkostningerne har resulteret i et fremragende kvartal," lyder det fra Ubers adm. direktør, Dara Khosrowshahi. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Kørselsplatformen Uber sikrede gennem nye vækstinitiativer, en stærk omkostningskontrol og en høj efterspørgsel et overskud på bundlinjen i andet kvartal for første gang i det amerikanske selskabs historie. På bundlinjen realiserede Uber et kvatalsoverskud overskud på 394 mio. dollar mod et ventet tab på 49,2 mio. dollar. I samme periode sidste år tabte Uber 2,6 mia. dollar.

”Stærk efterspørgsel, nye vækstinitiativer og en fortsat disciplin med omkostningerne har resulteret i et fremragende kvartal med 22 pct. flere bookinger og et nettooverskud for første gang i Ubers historie,” udtaler adm. direktør Dara Khosrowshahi i regnskabsmeddelelsen.

I forbindelse med regnskabet har Uber også offentliggjort forventninger til tredje kvartal, der langt overstiger forventningen i markedet.

Uber venter således i tredje kvartal bruttobookinger i niveauet 34 til 35 mia. dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 33,98 mia. dollar.

Samtidig venter kørselsplatformen et justeret driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 975 til 1030 mio. dollar. Her var ventet 919 mio. dollar.

Kursen steg fire procent

I andet kvartal havde Uber bruttobookinger på 33,6 mia. dollar, hvor der var ventet 33,49 mia. dollar.

Bruttobookinger omfatter både Ubers og chaufførernes andel af omsætningen samt skatter og afgifter.

Ubers andel af omsætningen udgjorde 9,23 mia. dollar, hvilket var en smule lavere end de 9,34 mia. dollar, der var ventet.

Regnskabet blev taget godt imod af investorerne, der sendte aktien op med 4,0 pct. i det amerikanske formarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også