Byrådsmedlem i Hillerød ikræves fængselsstraf for hvidvask gennem sit eget busselskab

Dragan Popovic er tiltalt for at have været med til at hvidvaske næsten 12 mio. kr. via det busselskab, som han ejer. Sagen udspringer af, at krypteringen på beskedtjenesten Sky ECC er blevet knækket.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Dragan Popovic, der er medlem af byrådet i Hillerød Kommune for partiet Venstre, er blevet tiltalt for hvidvask af næsten 12 millioner kroner.

Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i anklageskriftet i sagen mod lokalpolitikeren, der nægter sig skyldig.

Popovic er tiltalt for hvidvask ”af særlig grov beskaffenhed” sammen med et nært familiemedlem.

De to fik angiveligt et udbytte på to procent af det hvidvaskede beløb, hvilket svarede til næsten 250.000 kroner.

Sagen mod Dragan Popovic har forbindelse til en sag mod to serbiske brødre, der er tiltalt for at stå bag et kriminelt netværk og for at have smuglet mindst 769 kilo kokain ind i Danmark.

Det er nogle af pengene fra det kriminelle netværk, som Popovic er tiltalt for at have været med til at hvidvaske. Pengene blev ifølge politiet kørt ud af landet i busser fra det busselskab, som Popovic ejer, Top Tourist ApS. Det skulle være sket i en periode fra juli 2019 til februar 2022.

Sagen udspringer af, at politiet har fået adgang til beskeder fra den krypterede beskedtjeneste Sky ECC.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også