Matas vokser organisk med 8 procent

I Matas-regnskabet for andet kvartal af 2023/24 indgår for første gang den svenske kæde Kicks, som blev opkøbt i juni.
Omsætningen inklusive en måneds salg i Kicks steg til 1285,4 mio. kr. i juli, august og september fra 989,2 mio. kr. | Foto: Matas/pr
Omsætningen inklusive en måneds salg i Kicks steg til 1285,4 mio. kr. i juli, august og september fra 989,2 mio. kr. | Foto: Matas/pr
AF MARKETWIRE

Matas havde høj encifret organisk vækst i andet kvartal af sit skæve regnskabsår 2023/2024 sammenlignet med samme periode sidste år.

Fremgangen er drevet af netbutikken, der voksede 33 pct. organisk, mens butikssalget faldt 0,3 pct. Resultaterne i den opkøbte svenske materialistkæde Kicks indgår i tallene med en enkelt måned, september.

Det fremgår af Matas’ regnskab for perioden fredag morgen.

Omsætningen inklusive en måneds salg i Kicks steg til 1285,4 mio. kr. i juli, august og september fra 989,2 mio. kr. Organisk voksede Matas 8 pct.

Resultatet af den primære drift (EBITDA) før særlige poster steg til 177,2 mio. kr. fra 160,0 mio. kr., og EBITDA-marginen før særlige poster landede på 13,8 pct. mod 16,2 pct. i andet kvartal sidste år.

Særlige poster belastede resultatet med 39,1 mio. kr.

På bundlinjen endte kvartalet med et overskud på 1,6 mio. kr. mod 46,7 mio. kr. året forinden.

Tabel for Matas’ regnskab for andet kvartal af 2023/24:

Mio. kr.
Q2 2023/24
Q2 2022/23

FY 2022/23
Omsætning
1285,4
989,2

4489,6
Organisk vækst i pct.
8,0
1,6

3,1
Bruttoresultat
572,6
442,9

2014,4
EBITDA før særlige poster
177,2
160,0

809
EBITDA-margin før særlige poster (%)
13,8
16,2

18
EBIT
25,0
73,3

423,1
Nettoresultat
1,6
46,7

280,7

For hele 2023/24 fastholder Matas forventningerne om en omsætning på 6400-6600 mio. kr. og en driftsmargin (EBITDA) før særlige poster på omkring 15 pct.

Matas dæmpede forventningerne til driftsmarginen før særlige poster men opjusterede forventningerne til omsætningen tilbage i august efter opkøbet af Kicks.

Tidligere lød forventningerne på en driftsmargin før særlige poster på omkring 17 pct. og en omsætning i niveauet 4669-4804 mio. kr.

Forventninger til regnskabsåret 2023/24:

I pct.
Ved Q2 2023/34
Den 31. august 2023
Ved Q1 2023/24
Ved Q4 2022/23
Samlet omsætning(svækst)
6400-6600 6400-6600 mio. kr.
4-7
3-6
EBITDA-margin før særlige poster Omkring 15
Omkring 15
Omkring 17
Omkring 17

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter