Nilfisk ramt af valutamodvind i tredje kvartal

Ufordelagtige valutabevægelser var medvirkende til et omsætningsfald på 6 pct. i tredje kvartal hos den børsnoterede producent af rengøringsmaskiner Nilfisk.
Foto: Nilfisk/pr
Foto: Nilfisk/pr
AF RITZAU

Nilfisk, der producerer rengøringsmaskiner til både private og professionelle, måtte se omsætningen falde i tredje kvartal.

Her opnåede selskabet en omsætning på 263 millioner euro. Det er seks procent lavere end samme kvartal sidste år.

En stor del af forklaringen skal dog findes i såkaldt valutamodvind. Nogle af de valutaer, som salget er foregået i, er således faldet i kurs sammenlignet med euroen og syner derfor mindre i regnskabet.

Nilfisk har selv opgjort valutaeffekterne til at udgøre fem procentpoint af omsætningsfaldet.

Tilbage står en svag omsætningsnedgang, som hovedsageligt skyldes lavere efterspørgsel hos professionelle kunder i Europa og Nordamerika.

Ikke desto mindre lykkedes det for Nilfisk at hæve driftsresultatet for kvartalet fra 10,8 millioner euro til 14,4 millioner euro.

Nilfisk fik ny direktør 18. august, da Torsten Türling trådte tilbage af familiemæssige årsager. Han blev afløst af René Svendsen-Tune, der passer posten midlertidigt, indtil en permanent afløser er fundet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også