Nasdaq-børsen godkender afnotering af Hartmann

Tilbage i oktober besluttede en generalforsamling i æggebakkekoncernen, at selskabet skal afnoteres, efter at hovedaktionæren, familien Stadil, er kommet igennem med et indløsningstilbud.
Foto: Jan Grarup/Ritzau Scanpix
Foto: Jan Grarup/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Nasdaq har mandag godkendt anmodningen fra Brødrene Hartmann om en afnotering. Det giver investorer en fire ugers periode til at afhænde deres aktier eller ende med at være aktionærer i en koncern, hvis aktier ikke handles på et offentligt marked.

Det fremgår af en meddelelse fra den hidtil børsnoterede æggebakkeproducent.

”I overensstemmelse med Nasdaqs nordiske hovedmarkedsregler for udstedere af aktier er afnoteringen betinget af, at aktionærerne i Brødrene Hartmann får mulighed for at afhænde deres aktier i mindst fire uger, hvorefter aktierne vil blive annulleret fra handel og officiel notering,” hedder det.

Tilbage i oktober besluttede en generalforsamling i æggebakkekoncernen, at selskabet skal afnoteres, med et flertal på 93 pct. af stemmerne

Hovedaktionæren, Thornico, har sikret sig en ejerandel på mere end 80 pct., blandt andet via et køb af en samlet post svarende til 10 pct. til en pris på 360 kr. per aktie.

Thornico vil i de kommende fire uger fortsat tilbyde aktionærer at købe deres aktier for 360 kr. stykket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også