Parken-aktie steg efter FCK kom videre i Champions League

FCK er nået videre til ottendedelsfinalerne i den europæiske fodboldturnering for mesterhold. Det fik onsdag Parken-aktierne til at stige.
FC Københavns Lukas Lerager scorer under Champions League-kampen mellem FC København og Galatasaray SK i Parken tirsdag aften. | Foto: Mads Claus Rasmussen
FC Københavns Lukas Lerager scorer under Champions League-kampen mellem FC København og Galatasaray SK i Parken tirsdag aften. | Foto: Mads Claus Rasmussen
af marketwire

Parken Sport & Entertainment opjusterede tirsdag aften sine forventninger til 2023 i kølvandet på, at det børsnoterede selskabs fodboldklub, FC København, på hjemmebane vandt 1-0 over tyrkiske Galatasaray. Dermed kvalificerede klubben sig til næste runde - ottendedelsfinalerne - i mesterholdsturneringen Champions League.

Det belønnedes på børsen onsdag morgen med en kursstigning på 11,8 pct. til 161 kr. Efter en god times handel var stigningen dog reduceret til godt 4 pct. og over dagen holdt sig den sig i dette niveau rundt kurs 150.

Kvalificeringen til ottendedelsfinalerne betyder, at Parken regner for 2023 med en omsætning på 1625-1650 mio. kr. og et resultat før skat på 430-445 mio. kr., fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

Tilbage i november ved regnskabet for tredje kvartal lød Parkens prognose på samlede indtægter på 1500-1550 mio. kr. og et resultat før skat på 350-375 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også