Nattevagten-film solgte næsten 60.000 billetter mellem jul og nytår

Billetsalget til Ole Bornedals nye film ”Nattevagten – dæmoner går i arv” gik som varmt brød i biografernes højsæson.
Nattevagten med instruktørens datter, Fanny Bornedal, i en af de store roller trak publikum i biografen i juleugen. | Foto: Miriam Dalsgaard
Nattevagten med instruktørens datter, Fanny Bornedal, i en af de store roller trak publikum i biografen i juleugen. | Foto: Miriam Dalsgaard

I de sidste dage af 2023 benyttede mange danskere sig traditionen tro af muligheden for at tage en tur forbi det store lærred. Og især den danske film ”Nattevagten – dæmoner går i arv” trak publikum indenfor, skriver Kulturmonitor.

Filmen har solgt 59.350 billetter i perioden 25.-31 december og blev dermed julens mest sete biograffilm.

”Vi er vildt glade for, at filmen gør det så godt i biograferne. Det er fantastisk at slutte året af med så flot en juleferie og virkelig glædeligt at se, at publikum er glad for filmen og giver den et stærkt word-of-mouth,” udtaler marketingdirektør Per Hedegaard fra Nordisk Film Distribution i en pressemeddelelse ifølge Kulturmonitor.

Filmen, der er en efterfølger til den første Nattevagten-film, havde premiere 14. december og havde frem til 2. januar solgt 135.000 billetter, fremgår det. Den første film er fra 1994 og solgte dengang 465.000 billetter ifølge Det Danske Filminstitut.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter