Alm. Brand trodser historisk vådt år og løfter resultat

Alm. Brand tjente 1,4 milliarder kroner på forsikringsaktiviteter i 2023. Det er trods mange vejrskader.
Alm. Brand har i 2023 fortsat arbejdet med integrationen af Codan. | Foto: Pr / Alm Brand
Alm. Brand har i 2023 fortsat arbejdet med integrationen af Codan. | Foto: Pr / Alm Brand
af ritzau

På trods af høje omkostninger til vejrrelaterede skader løfter forsikringsselskabet Alm. Brand sit forsikringsresultat for 2023.

Af årsregnskabet offentliggjort torsdag fremgår det, at Alm. Brand har tjent 1,4 milliarder kroner på forsikringsforretningen sidste år. Året før lød resultatet på 1 milliard.

”På trods af særligt et fjerde kvartal, hvor vi har hjulpet ekstraordinært mange kunder med skader forårsaget af regn og storm, er vi kommet godt i mål med resultatet for 2023,” siger topchef Rasmus Werner Nielsen om regnskabet.

Væksten skyldes delvis, at købet af forsikringsselskabet Codan har bidraget positivt. Også selskabets erhvervskunder har bidraget til det stigende resultat.

På bundlinjen lyder Alm. Brand-koncernens nettoresultat på 612 millioner kroner. Året var det på 374 millioner kroner.

Codan-opkøbet

I juni 2021 blev det annonceret, at Alm. Brand købte Codans danske forretning af Tryg og det canadiske selskab Intact. Prisen lød på 12,6 milliarder kroner.

I løbet af 2023 har Alm. Brand fokuseret på effektivisering og udbygning af systemer, der skal reducere forsikringssvindel. Samlet forventes disse ting også fremover at bidrage positivt til indtjeningen.

I november meddelte Alm. Brand at selskabet ville fyre 105 medarbejdere i arbejdet mod en mere enkel og effektiv ledelsesstruktur.

2023 bød dog også på udfordringer for forsikringsselskabet. Året bød blandt andet på flere småskader og flere bilskader, mens store nedbørsmængder betød, at der var flere skader relateret til vejret.

Sidste år blev det vådeste år nogensinde målt i Danmark.

Allerede inden året var omme meldte Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at året ville blive det år, med mest nedbør nogensinde målt i Danmark.

Også uden for Danmark har vejrrelaterede skader påvirket selskabet. Blandt andet blev danskere på sommerferie i Italien og Grækenland ramt af skader.

Alm. Brands udgifter til vejrskader løb op i 446 millioner kroner.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også