GN er ikke længere tvunget til frasalg

Høreapparat- og headset-producenten GN Store Nord reducerede sin rentebærende gæld med 4 mia. kr. i 2023. Det betyder, at planlagte frasalg kan genovervejes.
Foto: Gn/pr
Foto: Gn/pr
af marketwire

GN har gennem 2023 kæmpet med at få nedbragt sin rentebærende gæld, og det er i vid udstrækning lykkedes bedre, end ledelsen af høreapparat- og headset-producenten selv havde turdet håbe på.

Det skyldes blandt andet en bedre udvikling i pengestrømme end tidligere antaget, og i løbet af 2023 blev den rentebærende gæld reduceret med lige knap 4 mia. kr. til 10,6 mia. kr. fra 14,6 mia. kr. Gælden var ikke mindst opstået efter headset-divisionens opkøb af gaming-udstyrsproducenten Steelseries til ca. 9 mia. kr.

”Det betyder, at vi er gået ind i 2024 med et rigtig godt momentum,” siger adm. direktør Peter Karlstromer til MarketWire om gældssituationen..

Den kraftigt reducerede gæld betyder - samtidig med at driftsresultatet igen stiger - at nogle af de oprindeligt planlagte frasalg ikke længere er tvingende nødvendige.

”Der er ingen tvivl om, at vi med kapitalplanen i maj sidste år havde fire gode søjler. Men vi har leveret stærkt på dem alle sammen, så vi er foran udviklingen i vores egne hoveder. Vi har meget stærkere pengestrømme, end vi havde troet. Så nogle af de aktiver, vi skulle sælge, kan vi nu i stedet frit vælge, om vi er de rigtige ejere af, eller om vi skal sælge,” siger finansdirektør Søren Jelert til Marketwire.

”Vi har så at sige det hele i vores egne hænder og er ikke tvunget til at sælge,” uddyber han.

GN Store Nord har tabt yderligere momentum det forgangne år

Steelseries blev GN Audios lyspunkt i et svært år – nu kigger topchef frem mod 2024 med en stor ubekendt

GN Hearing ser væksten overgå markedet i 2024

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også