Tivoli nåede historisk høj omsætning i 2023

Tivoli havde sidste år fem procent flere gæster end året før, og omsætningen satte rekord med 1,2 mia. kr.
Tivolis hovedindgang på Vesterbrogade i København. | Foto: Thomas Borberg
Tivolis hovedindgang på Vesterbrogade i København. | Foto: Thomas Borberg
af ritzau

På trods af en meget våd sommer havde Tivoli en omsætning sidste år, der var højere end nogensinde før.

Forlystelsesparken omsatte for mere end 1,2 milliarder kroner, viser Tivolis årsregnskab for 2023, der kommer en uge før, at parken åbner sæsonen.

På bundlinjen havde Tivoli et overskud på 86,3 millioner kroner mod 65,1 millioner kroner i 2022.

Adm. direktør Susanne Mørch Koch glæder sig over årsregnskabet.

”2023 blev et år med besøgsvækst og finansielle resultater, der dels vidner om et Tivoli i fremgang, dels muliggør omfattende og nødvendige investeringer i både Tivolis brede kulturudbud, vedligehold og i udvikling af nye tiltag til glæde for Tivolis gæster,” siger hun i en pressemeddelelse.

Sidste år var der over 4 millioner besøgende gæster i Tivoli. Det svarer til en stigning på fem procent sammenlignet med året forinden.

Forlystelsesparken regner med, at besøgstallet i 2024 kommer til at ligge på niveau med sidste års tal.

Ombygning på vej

Til efteråret begynder den største ombygning og nyudvikling af Tivoli. Her skal Asien-området, der ligger ud til Tietgensgade og hvor den populære rutsjebane ”Dæmonen” befinder sig, bygges om. Tivoli regner med, at byggeriet er færdigt i 2026.

Af årsregnskabet fremgår det også, at der løbende frem mod 2026 vil blive lanceret øvrige forlystelser.

I år regner Tivoli med at få en omsætning på 1,2 milliarder kroner og et resultat på linje med sidste år.

Tivoli skyder sommersæsonen i gang fredag om en uge den 22. marts.

Når forlystelsesparken åbner, vil der være nye restaurantkoncepter, og samtidig fortsætter koncerterne ”Fredagsrock”.

Her har Tivoli allerede offentliggjort flere navne. Heriblandt Rasmus Seebach, der spiller den 21. juni og Take That, der spiller den 28. juni.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også