Konkurs i danskejet svineproduktion i Kina

Det kinesiske svineproduktionsselskab Scandinavian Farms, der har danske investorer i ejerkredsen, er gået konkurs efter at have tabt mindst en halv mia. kr. de seneste år. 
Svineproduktionen i Kina har været tabsgivende for Scandinavian Farms Pig Industries. | Foto: Peter Hove Olesen
Svineproduktionen i Kina har været tabsgivende for Scandinavian Farms Pig Industries. | Foto: Peter Hove Olesen

Det danskejede kinesiske svineproduktionsselskab Scandinavian Farms Pig Industries er gået konkurs.

Det skriver den danske statsfond Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) i en pressemeddelelse.

Kinesisk svineproduktion har de seneste år generelt været presset af dårlige priser på svin, mens foderpriserne har været høje. Selskabet har derfor tabt store beløb, som aktionærerne løbende har dækket.

Det danske selskab Scandinavian Farms Invest, der ejer en stor portion af den kinesiske svineproduktion, har siden december været i rekonstruktion med henblik på at drive selskabet videre og sælge det. 

”Aktionærerne har til det sidste arbejdet på en rekonstruktion og salg af selskabet. Det har imidlertid ikke kunnet gennemføres, og derfor har aktionærerne valgt at indgive en konkursbegæring i Kina,” skriver IFU i pressemeddelelsen.

AgriWatch har uden held forsøgt at få en kommentar fra Henrik Hougaard, der udtaler sig på vegne af de danske investorer. 

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvad tabene forventes at blive for IFU eller for de øvrige aktionærer


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også