SAS tabte over 500 millioner kroner i februar

SAS’ underskud i februar er en smule større, end analytiker havde forventet, mens omsætning er som forventet.
Flyselskabet SAS tabte fra november til og med februar knap 2,3 mia. svenske kroner. Det svarer til godt og vel 1,5 mia. kroner. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Flyselskabet SAS tabte fra november til og med februar knap 2,3 mia. svenske kroner. Det svarer til godt og vel 1,5 mia. kroner. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af ritzau

Flyselskabet SAS tabte fra november til og med februar knap 2,3 mia. svenske kroner. Det svarer til godt og vel 1,5 mia. kroner.

Det viser en finansiel opgørelse, som selskabet skal indrapportere hver måned i forbindelse med en konkursbeskyttelsesproces i USA.

Ifølge aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen svarer det til, at SAS i februar har fløjet med et underskud på 822 mio. svenske kroner, svarende til 535 mio. kroner.

Underskuddet i februar er en smule større, end Jacob Pedersen havde forventet, mens omsætningen er på linje med hans forventninger.

”Indtjeningen i februar 2024 er kun beskedent bedre end i samme måned sidste år - trods et markant løft i omsætningen. Fremgangen er naturligvis positiv, men også drevet af, at skudåret i år løfter indtægterne, men ikke i sammen niveau løfter omkostningerne,” skriver han i en kommentar.

Fra november til og med februar omsatte SAS for knap 11,8 mia. svenske kroner, svarende til godt 7,7 mia. kroner.

I februar alene lyder omsætningen ifølge Jacob Pedersen på knap 2,9 mia. svenske kroner, svarende til 1,9 mia. kroner.

Sammenligner man med februar i 2023 har SAS løftet omsætningen med omkring 400 mio. svenske kroner.

Jacob Pedersen følger luftfartsbranchen tæt, og SAS’ tal for februar viser ifølge ham, at der er brug for ”betydeligt mere arbejde”, hvis SAS skal lukke det forspring, konkurrenterne har i forhold til indtjening.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også