Stort dansk børnetøjsfirma er begæret konkurs

Børnetøjsfirmaet Pompdelux er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Randers.
Marianne Hoffmann stiftede Pompdelux i 2006 sammen med Pia Tangov Davids, som hun sidenhen købte ud af selskabet i 2015. | Foto: Katrine Marie Kragh
Marianne Hoffmann stiftede Pompdelux i 2006 sammen med Pia Tangov Davids, som hun sidenhen købte ud af selskabet i 2015. | Foto: Katrine Marie Kragh
AF RITZAU & DETAILWATCH

I næsten 20 år har det danske tøjmærke Pompdelux solgt børnetøj for millioner, men nu er der sat et foreløbigt punktum.

Det skriver Finans med henvisning til Statstidende, hvor det fremgår, at selskabet er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Randers.

Selskabets hjemmeside er også taget ned. De besøgende mødes af en besked om, at ”websitet er midlertidigt lukket”.

Pompdelux blev stiftet af Pia Holten Møller og Marianne Hoffman Dyrbøl i 2006. Pia Holten Møller lod sig senere købe ud af firmaet i 2015.

Forretningsidéen bestod i at sælge børnetøj via såkaldt home shopping, hvor sælgerne tager rundt til private hjem og præsenterer deres varer for en gruppe kunder. 

Metoden forbindes især med Tupperware, der ligeledes sælger direkte til forbrugerne via private events. Men den salgsmetode har haft svære vilkår i det seneste år.

Selskabet havde i sine bedste år tilbage i 2012 og 2013 overskud på den gode side af 30 millioner kroner.

I 2021/22 blev overskuddet imidlertid forvandlet til et stort underskud på 20,6 millioner kroner. Ved seneste regnskabsaflæggelse havde Pompdelux 63 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også