Falck tilbyder corona-lyntest til virksomheder: Svar efter 15 minutter

Virksomheder kan nu købe en test for covid-19 til deres ansatte med et svar inden for 15 minutter. Men de private lyntest er mindre følsomme end det offentliges test, og professor anbefaler derfor ikke at bruge dem.
Henrik Ullum, overlæge i klinisk immunologi og professor på rigshospitalet, vil ikke umiddelbart anbefale private covid-test fra Falck. | Foto: Jens Dresling
Henrik Ullum, overlæge i klinisk immunologi og professor på rigshospitalet, vil ikke umiddelbart anbefale private covid-test fra Falck. | Foto: Jens Dresling

Falck melder sig nu på banen med tilbud om lyntest for coronavirus, og det kan med et stigende smittetal og ventetid på op til flere dage på en test fra det offentlige virke som et attraktivt tilbud til 300 kr. per ansat for virksomheder, der gerne vil undgå at have raske ansatte i karantæne, mens de venter på svar.

Falck tester lige nu op mod 5.000 ansatte om dagen fra flere virksomheder landet over og har et svar parat til dem efter 15 minutter.

Det skriver dr.dk.

Falck bruger en antigen-test, der viser, om en person har coronavirus i kroppen her og nu, og selskabet hævder, at testen er lige så pålidelig som de test, der bruges af sundhedsmyndighederne.

Seruminstitut: Testen er mindre følsom

Det har Statens Serum Institut dog tidligere afvist, og ifølge professor på Rigshospitalet Henrik Ullum er det forkert at sige, at de private antigentest er lige så sikre som de offentliges test.

"Jeg vil ikke umiddelbart anbefale de private test, selv om man får svaret hurtigt, for danskerne skal være opmærksomme på, at testene er mindre følsomme end de PCR-test, man bruger i det offentlige testsystem, og derfor risikerer man at få et negativt svar, selvom personen reelt er smittet," siger Henrik Ullum.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også