3 vil sælge sine mobilmaster

Mobilselskabet 3 vil ifølge medier frasælge sine mobilmaster. Det giver god mening, vurderer analytiker.
3 vil fremover leje sine mobilmaster tilbage. | Foto: Carsten Andreasen/ERH
3 vil fremover leje sine mobilmaster tilbage. | Foto: Carsten Andreasen/ERH

3 er på vej til at frasælge sine mobilmaster, skriver Berlingske.

Berlingske citerer Bloomberg for den mulige handel, der går på, at 3s ejer, Hongkong-konglomeratet Hutchison Whampoa, vil sælge ud af sine netværk, hvilket omfatter Danmark, til Cellnex Telecom for sammenlagt 67 milliarder kroner.

Ifølge Berlingske driver det spanske selskab Cellnex flere end 60.000 mobilmaster i Italien, Holland, Storbritannien, Irland, Frankrig, Schweiz, Portugal og Spanien.

Manøvren giver god mening, siger John Strand, direktør for Strand Consult, der følger telemarkedet.

"De seneste otte-ti år har en masse teleselskaber verden over solgt deres master fra. Når 3 og andre gør det, er det finansiel akrobatik, hvor de konverterer nogle værdier, der ikke giver særligt stort afkast, til penge i hånden. Cellnex køber master," siger han og tilføjer, at Cellnex vil udleje nettene tilbage til teleselskaberne.

Telenor lander ny fiberaftale – får adgang til 80.000 husstande på Fyn 

Staten og Telenor slås om gigantisk teleregning på 85 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også