Watch Medier

Kopenhagen Fur lukker og slukker

Aflivningen af danske mink betyder nu, at pelsauktionshuset Kopenhagen Fur drejer nøglen om. 300 medarbejdere står dermed til at miste deres job.

Jesper Lauge Christensen | Foto: PR Kopenhagen Fur

Andelsselskabet Kopenhagen Fur lukker.

Det skriver TV2.

Oplysningen kom fra virksomhedens direktør, Jesper Lauge Christensen, i TV2-programmet Business Class.

"Det er desværre den nedslående besked, jeg har givet til dem (medarbejderne, red.) i morges," sagde Jesper Lauge i programmet.

Han fortalte, at auktionshuset i Glostrup afholder fire auktioner i 2021, mens de sidste rester på lageret bliver solgt i 2022 eller 2023.

"Derefter lukker vi," sagde Jesper Lauge.

Nedlukningen af virksomheden skyldes regeringens beslutning om at slå alle mink i Danmark ned, lyder det.

Normalt drift i 2021

Kopenhagen Fur regner med at få omkring 5-6 mio. danske skind ind i løbet af de næste uger fra de farme, der ikke er ramt af smitte og som ligger uden for zonerne omkring farmene med smitte. Disse skind skal sælges inden afviklingen.

"Vi er som virksomhed i drift og kigger ind i en helt normal salgssæson, hvor vi udbyder verdens bedste minkskind, som vi plejer. Vores sorterere står klar til at modtage skindene, og auktionsteamet er i fuld gang med planlægningen," siger Jesper Lauge i en pressemeddelelse.

Virksomheden blev etableret i 1930, har 300 ansatte og er ejet af medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening.

Kopenhagen Fur er indtil nu verdens klart største auktionshus for minkskind. I 2020 solgte selskabet 12,44 mio. skind ud af 19,65 mio. solgte skind på verdensmarkedet.

Der pågår i øjeblikket forhandlinger om kompensation til avlerne.

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs