Ejendomme for 30 milliarder får Deas som ny forvalter

Danske Deas overtager forvaltningen af en af verdens største investorers ejendomsportefølje i hele Norden. Aftalen omfatter ejendomme for 30 mia. kr. og udgør en fordobling af porteføljen i Deas.
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas-koncernen. | Foto: PR / Deas
Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas-koncernen. | Foto: PR / Deas

En af verdens største kapitalforvaltere - Aberdeen Standard Investments - har valgt Deas til at passe selskabets ejendomsinvesteringer i Sverige, Norge, Finland og Danmark. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi er begejstrede over, at vi i partnerskab med DEAS har skabt en langsigtet løsning for vores nordiske asset management-forretninger inden for fast ejendom," udtaler Neil Slater, global chef for ejendomme i Aberdeen Standard Investments, i pressemeddelelsen.

"Efter en grundig manager selection proces med omfattende due diligence er DEAS Gruppen det oplagte valg set fra både et kunde-, kulturelt samt ejendomsperspektiv," fortsætter han.

Aftalen betyder, at Deas overtager forvaltningen af en portefølje på 132 ejendomme med en samlet værdi på på 2,3 mia. euro. svarende til 17 mia. kr.

Dertil kommer en portefølje på 1,7 mia. euro i Norden på vegne af Aberdeens europæiske og globale fonde. Den samlede aftale vil derfor betyde, at Deas overtager forvaltningen for ejendomme for 4 mia. euro svarende til 30 mia. kr.

Porteføljen fordobles

Aftalen vil samlet set betyde, at Deas fordobler sin portefølje, der efter handlen vil lyde på 8,2 mia. euro. Samtidig med overtagelsen vil Deas styrke full-service på tværs af værdikæden inden for fast ejendom i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

"Deas Gruppens forventede overtagelse af Aberdeen Standard Investments' asset management-aktiviteter i Norden og det fremtidige samarbejde er en konsekvens af en nordisk strategi med fokus på at forfølge vækstmuligheder på alle fire markeder," udtaler Henrik Dahl Jeppesen, adm. direktør i Deas-koncernen, i pressemeddelelsen.

"Vores intention er fremover at give vores investorer adgang til et stærkt pan-nordisk set-up og netværk og dermed mulighed for også at betragte Norden som ét samlet investeringsmarked i stedet for at skulle tilgå de enkelte lande separat. Og vi vil bygge på lokal ekspertise og best practice i hele Norden," fortsætter han.

Læs mere her:

Deas-topchef ser Aberdeen-aftale bane vej for et "helt afgørende" nordisk fodfæste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også