
De 113 Meny-butikker skal i de kommende år have selskab af flere butikker, og blandt de eksisterende skal omkring 40 butikker moderniseres.
Til Børsen siger kædedirektør Kenneth Holmen Pedersen, at der skal investeres en halv mia. kr. over de næste tre-fire år.
"Vi kommer både til at udvikle vores koncept og satse på nye produkter, men vi vil også ekspandere med flere moderniseringer og nye butikker. Vi har et rimeligt klart billede af, hvor hullerne på landkortet er i forhold til, hvor der er kundegrundlag," siger Kenneth Holmen Pedersen til avisen.
På sortimentsdelen skal der udvides i kategorier som øl, vin, delikatesser og babyprodukter, siger han.
Dagrofa forventer stigning i salg af luksusvarer til jul Jacobsen sender kunders ønskeøl til Føtex Detailkæder vil gøre populære handelsdage mere trygge