
(Organisk vækst rettet til driftsmargin i andet afsnit)
Den danske servicekæmpe ISS og den nye topchef, Jacob Aarup-Andersen, er klar med en opdateret strategi, der trækker de tidligere mellemlange målsætninger tilbage og byder markante frasalg.
ISS venter nu en driftsmargin på over 4 pct. ved indgangen til 2023 og ser positive pengestrømme i 2021, og venter en "stærk" forbedring i 2022.
Samtidig byder den opdaterede strategi på frasalg af virksomheder med en samlet omsætning på 4 mia. kr. Der er tale om aktiviteter i Portugal, Rusland, Taiwan og "udvalgte ikke-kerneforretninger", skriver ISS.
Fokus vil nu fortsat - omend i højere grad - være på selskabets key account-segment, og der betyder reorganisering af landestrukturer og "markante" investeringer i kerneservices og teknologi, lyder det i meddelelsen.
"På det seneste har vores eksekvering og finansielle performance ikke været, hvor den skulle være. Den strategi, vi lancerer i dag - OneISS - skaber et stærkere, simplere og tættere ISS. Den repræsenterer starten på en ny rejse og er fokuseret og ufravigende i at drive eksekveringen og levere på løftet om selskabets internationale styrker," lyder det blandt andet fra den administrerende direktør Jacob Aarup-Andersen.
Vækst i 2021
ISS gentager sine forventninger til 2020, der fortsat lyder på en negativ organisk vækst på mellem 6-8 pct. og en "marginalt positiv driftsmargin eksklusive restrukterings- og engangsomkostninger.
I 2021 venter selskabet en positiv organisk vækst, en rapporteret driftsmargin på over 2 pct. og svagt positive pengestrømme, skriver selskabet.
Jacob Aarup-andersen har samtidig sat et nyt ledelseshold med Kasper Fangel som ny finansdirektør, ligesom han har oprettet en endnu ubesat stilling som Chief Information and Digital Officer.
Læs mere her:
Ny ISS-strategi betyder nye chefer
ISS-topchef: Det giver ikke mening at tale om langsigtede mål nu