Watch Medier

Ny strategi: Lundbeckfonden satser på at købe op i flere selskaber

Uden at sætte navne på varsler Lundbeckfondens direktør, Lene Skole, en ny strategi med opkøb af masive ejerandele i op til fem nye selskaber - især inden for healthcare. I dag er fonden hovedaktionær i Lundbeck, ALK-Abelló og Falck.

Direktøren for Lundbeckfonden varsler nye opkøb. | Foto: Gregers Tycho/ERH

En af landets store investorer, Lundbeckfonden, har skruet godt op for ambitionerne i en ny 2030-strategi, og er klar til at lade pengetankens mange milliarder få frit spil.

Fonden vil over de kommende år købe sig til massive ejerandele i op til fem yderligere selskaber, så porteføljen ikke længere "blot" består af en kontrollerende ejerandel i medicinalselskaberne Lundbeck og ALK-Abelló samt redningskoncernen Falck.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

"Det er en meget ambitiøs målsætning, men den er ikke urealistisk," siger Lundbeckfondens administrerende direktør, Lene Skole, til Jyllands-Posten Erhverv.

Et fokuspunkt i den nye 10-års plan, der er døbt "Bringing Discoveries to Lives", er at blive en engageret ejer af særligt healthcare-selskaber.

Direktøren er ikke klar til at sætte navne på specifikke selskaber, men kigger man ud over landets grænser, opfylder kun ganske få selskaber Lundbeckfondens kriterier.

- Vi vil absolut helst have, at det er danske virksomheder og dernæst selskaber, der har aktiviteter i Danmark. Kan det ikke lade sig gøre, må vi kigge ud over landets grænser, og det vil nok så være i Norden, siger Lene Skole til Jyllands-Posten Erhverv.

Det er desuden afgørende for Lundbeckfondens strategi, at der kun opnås ejerskaber i selskaber, som er markedsledere inden for deres respektive kategori.

Link til originalartikel: https://finans.dk/erhverv/ECE12636882/lundbeckfonden-klar-med-ny-strategi-topchef-lene-skole-vil-koebe-flere-selskaber-som-lundbeck-alk-og-falck/ ?ctxref=ext

Mere fra Watch Medier

Eva Berneke fik "hidsig start" i Eutelsat

Eutelsats ageren over for Rusland blev blåstemplet af de franske myndigheder, men førte alligevel til kritik, fortæller satellitselskabets topchef, Eva Berneke, til Børsen.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs