Ørsted sælger halvdelen af havvindmøllepark for 16 mia. kr.

Ørsted har solgt 50 pct. af havvindmølleparken Greater Changua i Taivan til et konsortium bestående af to storinvestorer.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

Ørsted indgik mandag aften en handel med et konsortium bestående af den globale institutionelle investor Caisse de dépôt et placement du Québec og den taiwanesiske kapitalfond Cathay PE, som køber 50 pct. af Ørsteds Greater Changhua 1 havvindmøllepark i Taivan. Prisen for aftalen lyder på 16 mia. kr.

Det skriver Ørsted i en fondsbørsmeddelelse.

Ørsted vil være ansvarlig for alle dele af EPC-kontrakten i forbindelse med opførelsen af Greater Changhua og vil levere drifts- og vedligeholdelsesydelser fra sin base i Taichung Havn, fremgår det af meddelelsen.

"Vi ser frem til at samarbejde med vores nye partnere i konsortiet og til at understøtte Taiwans energiomstilling, ikke mindst gennem et stærkt samarbejde med den finansielle sektor i Taiwan," udtaler Matthias Bausenwein, chef for Ørsteds aktiviteter i Asien og Stillehavsområdet, i meddelelsen.

Med i prisen på de 16 mia. kr. indgår 50 pct. af ejerskabet af havvindmølleparken samt at parterne er forpligtet til halvdelen af betalingerne under EPC-kontrakten for vindmølleparken, hvilket omfatter både produktions- og transmissionsanlæg.

Ørsted pønser på at udvide amerikansk elhandelskontor 

Vestas og andre vind- og solaktier i hopla efter Trumps signatur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også