
Mens Bavarian Nordic stadig arbejder på at finde finansiering til medicinalselskabets egen vaccine mod covid-19, er ledelsen mere end villig til at stille produktionsfaciliteterne til rådighed for producenter af allerede eksisterende vacciner.
Det skriver Børsen.
"Vi har gjort vores kapacitet klar over for alle, der har brug for at vide det. Så læser vi, at der er underskud af fyldefabrikker, og ingen kan finde kapacitet, og her er vi. Vi kan producere Skandinaviens behov på en uge," siger Paul Chaplin, adm. direktør i Bavarian Nordic.
Ifølge Børsens oplysninger er Bavarian Nordic for øjeblikket i dialog med Pfizer, men det er ikke noget, som nogen af selskaberne har ønsket at kommentere.
Pfizer har dog netop afgivet et løfte om at udvide produktionen af vaccinen markant.
Pfizer og Biontech vil øge produktionen af coronavaccine markant