Watch Medier

Tre firmaer bejler til milliardkontrakt med staten

Staten er på vej med en udlicitering af facility management for 55 institutioner fordelt på 79 adresser. Tre af branchens store spillere byder på opgaven, der har en samlet værdi af over 2 mia. kr.

Servicekoncernen Forenede er blandt de tre, som går efter at vinde milliardkontrakt med staten. | Foto: PR / Forenede Service

Bygningsstyrelsen, der hører under Transportministeriet, får tre bydere af vælge imellem, når næste bølge af vedligeholdelse og drift af statens bygninger ruller ud.

Styrelsen har således prækvalificeret serviceleverandørerne Coor Service Management, ISS Facility Services og Forenede Service, meddeler Bygningsstyrelsen.

"Vi er meget glade for, at der fortsat er god interesse for at byde på vores udbud af statens serviceydelser. Særligt i dette udbud, hvor den grønne omstilling har spillet en stor rolle. Gennem vores to markedsdialoger har vi fået bekræftet, at markedet er klar til den grønne omstilling, og vi står med tre kompetente og erfarne integreret facility management-leverandører, der nu skal konkurrere om opgaven," udtaler kontorchef Emil Blomqvist Lund, som er ansvarlig for udbuddet, i meddelelsen.

Kontrakten har en samlet værdi på over 2 mia. kr., og udbuddet omfatter syv serviceydelser: Kantinedrift, rengøring, intern service, indvendig vedligehold, udendørsarealer, vagt og sikkerhed samt affaldshåndtering.

Bølge 2 omfatter 55 statslige institutioner, blandt andre ministeriernes departementer på Slotsholmen i København. Serviceydelserne skal fra maj 2022 leveres samlet af én af de prækvalificerede leverandører.

Der er frist for første tilbud 23. april, mens Bygningsstyrelsen først til november forventer at kunne udpege en vinder.

Bygningsstyrelsen betegner sig som en af Danmarks største offentlige ejendomsadministratorer og bygherrer, som forvalter godt 4,5 mio. kvm ejendomme med en værdi på over 50 mia. kr. og fordelt på 1850 lejemål. Samtidig har styrelsen igangværende byggerier for 5 mia. kr.

Centraliseret ejendomsservice gik ud over tilfredsheden: "Vi ved at der kommer et dyk"

Byg- og driftsherrer går sammen i taskforce med mål om mere digitalt byggeri 

Mere fra Watch Medier

EU-lande enige om profitloft for energiselskaber

Efter længere tids tilløb er EU’s medlemslande nået til enighed om prisloft på bæredygtige energiselskaber. Nye estimater med forbehold for fastpriskontrakter viser, at en såkaldt windfall-skat kun vil sende få milliarder kroner i den danske statskasse.

Mærsk-flåden skruer farten ned

Mærsks flåde af containerskibe vil sænke farten og spare brændstof som reaktion på det markante dyk i fragtefterspørgslen, fastslår topchef Søren Skou i interview med Reuters.

Elgiganten må vinke farvel til salgsrekord efter et todelt år

Elgiganten fortsætter i sit nye årsregnskab takterne fra året før med en næsten uændret omsætning på over 7 mia. kr. og et let forbedret overskud på 103,4 mio. kr. Det skæve regnskabsår var dog præget af meget skiftende tendenser. ”Vi kom ud af pandemien med rygvind, inden vi har set en opbremsning i markedet,” forklarer topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs