
Astralis Group, der har det succesfulde danske e-sportshold Astralis under sig, har indgået en aftale med Tivoli i København om at åbne en flagskibs-butik i forlystelsesparken.
Det skriver Astralis Group på sin hjemmeside.
Butikken bliver den første af sin slags og skal blandt andet skal indeholde en merchandiseafdeling samt en afdeling, hvor der er plads til 130 personer, som kan anvende nyde helt nye spillefaciliteter på samme tid.
"Astralis' flagskibsbutik i Tivoli markerer det første skridt i vores strategi for at blive en større og mere værdifuld del af fanoplevelsen. Vi vil tilbyde noget, som både hardcore e-sports fans, gamere og et mere afslappet publikum vil nyde," siger selskabets administrerende direktør, Anders Hørsholt.
Tivolis administrerende direktør, Sussanne Mørch Koch, udtrykker også tilfredshed med det nye samarbejde.
"Tivoli har altid været kendt for at tilbyde unikke oplevelser og underholdning, og med Astralis vil vi være i stand til at tiltrække et helt nyt nationalt og internationalt publikum," lyder det.
Hvis alt går efter planen, åbner butikken 1. juni i år, lyder det fra Astralis Group.
Spiludvikleren EA's prognose for indtjeningen skuffede
Nintendo opjusterer som konsekvens af stort behov for hjemmeunderholdning