Når man modtager en mail fra Decideacts direktør, Flemming Videriksen, står byerne København, Reykjavik, Berlin, London, Paris og Toronto listet op i bunden af hans signatur. Det er alle de steder, virksomheden opererer fra, og man kunne foranlediges til at tro, at der er tale om en stor forretning med mange tusinde ansatte. Men det er Decideact ikke.
Organisationen tæller i dag 15 mand - en del er ansatte, andre er mere løst tilknyttet. Alle sammen er de spredt ud over de seks storbyer i mailsignaturen og så på Bornholm, hvor virksomhedens hovedkvarter ligger. Her bor direktøren selv ligesom to af virksomhedens medarbejdere, og herfra styrer han en global virksomhed uden en samlet arbejdsplads med frokostordning og sludren ved kaffeautomaten.
"Man kan godt bygge en international virksomhed fra et pakhus på Nexø havn," siger direktøren i Decideact, som har udviklet en cloud-baseret platform til realisering af strategier.
Mens mange virksomheder i løbet af det seneste år har prøvet kræfter med at arbejde sammen hver for sig, så har det altid fungeret sådan i Decideact i de fem år, virksomheden har eksisteret.
Decideact opstod som en knopskydning ud af et lille konsulentfirma, som Flemming Videriksen drev sammen med islændingen Bjarni Snæbjörn Jonsson, som i dag sammen med Videriksen udgør direktionen i Decideact. De to hjalp ledelser i virksomheder i ind- og udland med at føre planlagte strategier ud i livet. Derfra opstod idéen til at lave en digital platform, der kan hjælpe med lige netop det, og i dag er konsulentarbejdet lagt på hylden til fordel for arbejdet med at udvikle og sælge Decideacts SaaS-løsning til at realisere strategier.
Ved udgangen af 2020 gik selskabet på børsen First North som den første bornholmske virksomhed nogensinde. Børsnoteringen tiltrak stor opmærksomhed, og virksomhedens udbudte aktier blev overtegnet med 600 pct.
"Det kan du ikke få til at fungere"
På vejen fra startup til børsnoteret selskab har Flemming Videriksen mødt en del skepsis fra rådgivere og potentielle investorer om netop den måde, Decideact er organiseret på uden én samlet arbejdsplads ét konkret sted.
"Men vi har jo et produkt, og vi er kommet i markedet, så man kan ikke længere sige, at vi ikke kan gøre det. Vi har gjort det," siger direktøren.
Han er overbevist om, at mange andre virksomheder kan lære noget af den måde, Decideact driver virksomhed på. Særligt set i lyset af arbejdsvilkårene under corona.
Man kan godt have hovedkontor i Nexø, men stadig hyre en nørd ind fra Silicon Valley. Folk vender sig til at være i en virksomhed på den her måde, og begrænsningen ligger kun i din tankegang
"Alle andre har også lært i løbet af det seneste år, at det til en vis grænse godt kan lade sig gøre – selvom mange er trætte af at sidde hjemme," siger han.
Når man som virksomhed ikke er bundet af lokationen på sin arbejdsplads, kan man rekruttere medarbejdere fra hele verden, og det er en af de klare fordele, som Flemming Videriksen fremhæver.
"Man kan godt have hovedkontor i Nexø, men stadig hyre en nørd ind fra Silicon Valley. Folk vænner sig til at være i en virksomhed på den her måde, og begrænsningen ligger kun i din tankegang," siger han.
Men ikke kun for stifteren af en virksomhed, der ligesom Flemming Videriksen gerne vil bo tæt på vandet, kan der være perspektiver i at starte virksomheder op i det, der bliver kaldt udkantsdanmark.
"Det er også et spørgsmål om, at områder som Bornholm kan have rigtig dygtige folk siddende, som i dag sagtens kan være en del af en virtuel organisation fra Silicon Valley eller omvendt," siger han.
En ren tilfældighed
At Decideact er endt med at være en nærmest ren virtuel organisation spredt ud over seks forskellige lande er en ren tilfældighed, forklarer direktøren.
Virksomheden er startet på Bornholm, fordi Videriksen og kompagnonen Bjarni Snæbjörn Jonsson var en del af et erhvervsfremmende udviklingsprojekt på øen. Jonsson bor i Island, så lige fra starten har virksomheden været drevet fra forskellige lokationer. Derfra har de to håndplukket medarbejdere fra deres eget netværk eller fra tidligere samarbejdspartneres netværk - uafhængig af, hvor de nye medarbejdere er bosat. Og på den måde har Decideact spredt sig udover verdenskortet som medarbejderstaben er blevet større.
For at få sådan en organisation til at fungere, er særligt to konkrete rammer for hverdagen essentielle, forklarer Videriksen. For det første er der hver eneste uge et virtuelt møde for hele virksomheden, hvor der følges op, uddelegeres opgaver og gøres status. Det er "ufravigeligt", at mødet afholdes hver uge, og der skal også være plads til andet end kun det forretningsmæssige.
"På de møder har vi også den sociale interaktion og hører hinanden, hvordan det går og roser hinanden eller uddeler en skideballe, hvis vi ikke gør det godt nok," siger Flemming Videriksen.
For det andet samles Decideact fysisk en uge ad gange tre-fire gange årligt. Det er uger, hvor der skal udvikles strategi, men også skabes sammenhold medarbejderne imellem.
"Der har vi også tid til at drikke rødvin, lave mad sammen og tage på udflugter. Så vi også får bygget relationer."
De fysiske møder er centrale begivenheder for at lære hinanden at kende. Og direktøren svarer klart "ja" til, at han kender alle sine ansatte til trods for at han ikke omgås fysisk med dem alle til dagligt.
"Vi kender også hinanden godt nok til at være irriterede på skærmen," siger han.
Ingen sorte skærme
Generelt er det Videriksens erfaring, at det er vigtigt at mødes meget, når man sidder hver for sig og arbejder for at få det til at fungere.
"Det er vigtigt, at man ikke kun har telefonmøder, men at man gør sig den ulejlighed at ringe hinanden op via skærmen og se hinanden. Ligesom man ville gøre på et kontor - også selvom man kun skal snakke sammen 15 minutter."
Et helt klart princip for ham er, at man ikke kan deltage i et møde med sort skærm. Det accepterer direktøren simpelthen ikke.
"I starten var der nogen, er synes, det var mærkeligt, for de havde måske ikke lige fået sat håret. Men at sidde med sort skærm i et møde er for mig det samme som at gå ind i et mødelokale og vende ryggen til bordet. Enten er du med, eller også er du ikke med," siger han.
Nogle bliver syge, andre får personlige problemer og nogen får stress. Det kan være nemmere at håndtere, hvis man kan mødes og være i samme rum
"Man læser jo ting i folks ansigter. Vi kan godt nok ikke lugte hinanden, men vi kan trods alt se, om vi smiler, er sure eller noget andet. Så billedet på skærmen er en vigtig del af det, at vi får interaktion med hinanden."
Personlige samtaler er sværere virtuelt
Men der er også udfordringer ved at drive virksomhed på den måde. Flemming Videriksen fortæller, hvordan det som chef kan være nemmere at tage nogle typer af samtaler med sine medarbejdere i virkeligheden end med skærmen og flere tusinde kilometer mellem sig.
"Nogle bliver syge, andre får personlige problemer og nogen får stress. Det kan være nemmere at håndtere, hvis man kan mødes og være i samme rum. Det kan i hvert fald være nemmere at fornemme det, hvis man er i samme rum."
Under corona har rekrutteringen af medarbejdere også været udfordret af, at Flemming Videriksen bor på Bornholm, men rekrutterer fra hele verden. Han har måttet ansætte folk, som han udelukkende har mødt over videokommunikation. Og der har teknologien også sine begrænsninger. Han synes, det er direkte "ubehageligt" at ansætte mennesker, han ikke har mødt face-to-face.
"Vi gør meget ud af at vurdere dem, der kommer ind, så man ikke bare ansætter et skærmbillede."
"Vores princip er, at vi vil møde alle dem, vi ansætter, face-to-face. Corona har gjort det svært, og så har vi lænet os op ad andre, der har mødt de personer, vi ansætter," siger Flemming Videriksen og nævner, at den senest tilkomne medarbejder eksempelvis var en, bestyrelsesformanden tidligere havde arbejdet sammen med.
Til trods for at han bruger en god del af sit arbejdsliv på virtuelle møder, så er der alligevel noget i det fysiske møde, som ikke kan erstattes.
Dansk cloudselskabs børsnotering blev overtegnet med 600 pct.
Cloudselskab ansætter erfaren reklamemand til at styrke virksomhedens brand