Watch Medier

Danfoss ser grønt væksteventyr i horisonten

Den danske industrigigant Danfoss står foran et af de vigtigste spring i sin historie, lyder det fra topchef Kim Fausing.

Danfoss-topchef Kim Fausing mener, virksomheden bliver en del af den grønne omstilling. | Foto: PR/Danfoss

Danfoss har trukket sig fra rampelyset i flere år for at fokusere på den grønne omstilling i virksomheden. Nu melder Danfoss - Danmarks største industrivirksomhed - sig klar til at være en del af den grønne fremtid, der udfolder sig i realtid.

Ifølge den administrerende direktør, Kim Fausing, står virksomheden foran et af de vigtigste spring i dets historie.

Det skriver Berlingske Business.

Siden Kim Fausings tiltræden i 2017, har det været hans mission at ruste virksomheden til mødet med det uundgåelige: den grønne omstilling på verdensplan.

"Det er en meget speciel tid for os. De ting, vi har gået og talt om som trends i nogle år, sker nu. Vi kan virkelig se det. Det bliver til forretninger, vi får ordrer, og vores pipelines vokser. Nogle af ordrerne skal først leveres i 2022 eller 2023, men de bliver til noget, og vi bygger fabrikker, etablerer anlæg og maskiner for at kunne levere. Der er tale om kæmpeprojekter," siger topchefen til Berlingske Business.

Under Kim Fausings ledelse har Danfoss både opfundet og udviklet avancerede teknologiske løsninger, som samfundet får brug for på vejen mod en CO2-neutral fremtid.

Selskabet har særligt haft fokus på elbilrevolutionen, digitalisering samt elektrificering af alt fra færger til store biler, oplyser avisen.

Ifølge Berlingske Business venter Danfoss at holde en solid vækst fremover fra en blanding af øget salg og opkøb.

Danfoss forbereder frasalgs-manøvre i forsøg på at gennemføre historisk milliardhandel

Danfoss lægger milliardforretninger sammen 

Mere fra Watch Medier

Saxo Bank dropper børsplaner

Planer om at børsnotere Saxo Bank via en tom børsskal i Holland er skrinlagt. Banken begrunder det med ”udfordrende markedsforhold”. (Opdateret)

Finansiel uro får biotekselskab til at udskyde børsnotering

Biotekselskabet Resother Pharma har skudt planerne om børsnotering i København i 2022 til hjørne. Ekstraordinær volatilitet og usikkerhed på de finansielle markeder, lyder begrundelsen fra firmaet, der udvikler et nyt middel mod inflammation.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs