Watch Medier

ATP kritiserer Danske Banks håndtering af møgsager: "Bankens stilkarakter for disse sager er lav"

ATP-aktiechef håber, at ledelsen i banken har lært af sidste års uklare kommunikation i forbindelse med de mange sager, der har ramt banken om uregelmæssigheder.

"2020 har været et hårdt år for Danske Bank og et år, der har været skæmmet af gamle sager," har ATPs aktiechef, Claus Wiinblad, skrevet til bankens generalforsamling. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

ATP's aktiechef, Claus Wiinblad, har de hårde ord med til Danske Banks generalforsamling tirsdag.

"2020 har været et hårdt år for Danske Bank og et år, der har været skæmmet af gamle sager," har han skrevet til bankens generalforsamling.

"Og bankens stilkarakter for disse sager er lav. Danske Bank har stadig et stykke at gå," lyder det fra aktiechefen.

Claus Wiinblad håber, at ledelsen i banken har lært af sidste års uklare kommunikation i forbindelse med de mange sager, der har ramt banken om uregelmæssigheder.

Men han vil hellere se fremad og ser frem til, at banken skaber ro til, at bankens daglige ledelse får ro til bankforretningen og omstillingen af banken frem mod 2023: Better Bank.

"Det er vigtigt, at vi får syn for sagen, efter det nye ledelsesteam er sat. Og jeg ser hellere, at banken træffer en række strategiske valg for, hvor der skal investeres, frem for det bliver en rå omkostningsøvelse for banken," fremgår det af Claus Wiinblads skriv.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs