Watch Medier

Investorer frygter nu rentestigninger mere end covid-19

Stigende renter og inflation skaber større bekymring for aktierne end coronapandemien, viser ny global rundspørge blandt 200 store investorer.

Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Den største risikofaktor for aktierne er nu stigende inflation og renter snarere end coronapandemien, som de seneste 12 måneder har hærget markedet.

Det skriver Børsen med henvisning til en rundspørge blandt 220 kapitaltunge investorer, der er foretaget af Bank of America.

Investorerne har i løbet af den seneste måned set opmærksomt og nervøst til, mens den tiårige amerikanske statsrente er steget næsten fem basispoint fra 1,1 pct. til 1,59 pct.

Det bliver nemlig dyrt for aktiemarkedet, hvis renten fortsætter op i samme tempo, vurderer de adspurgte i Bank of Americas undersøgelse.

43 pct. af investorerne spår, at en amerikansk rentestigning til 2 pct. vil medføre en aktiekorrektion på 10 pct. Knap en femtedel mener, at renten skal nå 2,25 pct., før vi ser en så markant korrektion.

"Aktiemarkedet kan godt klare rentestigninger, men ser vi den tiårige amerikanske rente ramme 2 pct. i løbet af en måned, så tror jeg bestemt, at aktierne kan falde med op til 10 pct., siger Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest, til Børsen.

Renteudviklingen er blevet så stor en bekymringskilde, at det i undersøgelsen har overhalet covid-19 på listen over de største risikofaktorer for aktierne.

"Rentestigninger udløst af en stigning i inflationsforventningerne er for mig at se den største risiko for aktiemarkedet. Vi har i 2021 reageret ved at neddrosle vores eksponering til tech, som har været begunstiget af det lave rentemiljø og købt op i valueaktier," siger Ralf Magnussen, investeringsdirektør i AP Pension, til Børsen.

Mere fra Watch Medier

Maersk siger farvel til stor profil

Palle Laursen stopper som flådechef i Maersk efter 25 år i rederiet. En anden leder skal også stoppe i Maersk, som er i gang med store interne forandringer.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs