Watch Medier

Udlændinge strømmer ind i danske topbestyrelser

De største børsnoterede virksomheder i Danmark henter stadig flere udlændinge ind i bestyrelserne i jagten på kompetencer og diversitet. På 10 år er udlændingenes andel af C25-bestyrelserne øget fra 31 til 50 pct.

Udlændinge sidder nu med om bestyrelsesbordet i C25-selskaberne. | Foto: Lars Krabbe/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Andelen af udenlandske bestyrelsesmedlemmer i Danmarks største børsnoterede selskaber, C25-selskaberne, er steget i løbet af seneste 10 år.

Det skyldes jagten på globale kompetencer og flere kvinder, skriver Jyllands-Posten Erhverv på baggrund af selskabernes indkaldelser til generalforsamling.

Af disse fremgår det, at ni nye udenlandske kandidater er på vej ind i selskaberne, der udgør C25-indekset.

I alt er 83 ud af 166 generalforsamlingsvalgte medlemmer udenlandske, mens andelen for 10 år siden var nede på 31 pct.

"Professionaliseringen af bestyrelsesarbejdet er meget tydelig i C25. Dermed ser du et fokus på kompetencer i stedet for netværk, og nogle kompetencer eller meget specifik faglig viden findes ikke i Danmark, og så leder man efter det i udlandet," siger Christian Fischer, der er partner i Egon Zehnder, der rekrutterer til flere C25-selskaber, til avisen.

Lars Rasmussen, der er bestyrelsesformand i Lundbeck, forklarer til Jyllands-Posten Erhverv, at C25-selskaberne er blevet større, hvilket har øget konkurrencen og behovet for at øge kompetencerne i selskabet og ledelsen.

Internationaliseringen af selskabsledelserne og bestyrelserne øges yderligere af jagten på kvinder, som der er mangel på i de danske selskaber.

På 10 år er andelen af kvinder i bestyrelserne i C25-selskaberne steget fra 9 til 34 pct.

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs