Der er ikke mange positive ord at sætte på 2020 fra Jesper Rosener, adm. direktør for Jysk Fynske Medier, der så bunden slået ud af koncernens annoncesalg og millioner fosse ud af avishusets annonceforretning i de første tre måneder af coronakrisen.

Markedet blev langsomt forbedret over sommeren, men langtfra nok til at indhente det tabte. På trods af tilskud fra statens hjælpepakker på 23 mio. kr., en sparerunde og en kollektiv lønnedgang blandt medarbejderne i fire måneder hen over foråret endte Jysk Fynske Medier med en blodrød bundlinje på 98 mio. kr. Det reelle tab, som krisen har påført landets største regionale avishus, har dog været større.

"Min vurdering er, at corona har kostet os 150 mio. kr. netto," siger Jesper Rosener, der stempler året som værende "hårdt" og "utilfredsstillende". Især to forretningsområder har været ramt.

"Annonce- og dealforretningen har været voldsomt påvirket af krisen. De to forretningsområder har en størrelsesorden på måske 900 mio. kr. i omsætning (ud af en samlet koncernomsætning på ca. 1,8 mia. kr., red.). Og de to alene forventer jeg at have tabt 200-250 mio. kr. på - alene på baggrund af corona," siger han.

Inden coronakrisen indtraf så Jysk Fynske Medier ind i et blomstrende 2020 med vækst i annoncesalget på alle andre områder end den årligt sivende printforretning. Og selv her så faldet ud til at blive mindre, end aviskoncernen havde budgetteret med, fortæller han.

"Så inden vi ramte ind i corona, så året rigtigt godt ud."

Hårdere ramt end andre

Især Jysk Fynskes såkaldte Spot-forretning, der rummer forskellige annoncebårne 'deal sites' for alt fra rejser til events og restaurantbesøg, blev hårdt ramt sammen med ugeavisforretningen, der også lever af at sælge printannoncer til bl.a. det lokale forretningsliv, der blev lukket ned 11. marts.

"I løbet af de første 14 dage fra nedlukningen i marts gik vi fra at omsætte for omkring 2,5-3 mio. kr. i annoncesalg om dagen til at få annulleret for tilsvarende 2,5-3 mio. kr. om dagen i fremtidig omsætning," fortæller han.

Jysk Fynske Medier er langt fra det eneste avishus, der så annoncesalget dykke kraftigt på grund af coronakrisen sidste forår. Men både JP/Politikens Hus og Det Nordjyske Mediehus endte i plus, da regnskabsåret blev opgjort.

"Det er klart, at når vi er så store på de forretningsområder og er størst på ugeaviser og dagbladsannoncering samt har en deal-forretning og et reklamebureau, der har satset stormagasiner, og generelt har satset en så stor del af vores forretning på annoncesalg, så bliver vi også ramt hårdere af krisen end andre. Så marts, april og maj var kritiske for os," siger Jesper Rosener

Tilfreds med investeringer

Allerede i foråret 2020 vurderede Jysk Fynske Medier, at med de tab, koncernen oplevede i annoncesalget efter nedlukningen, ville året resultere i et underskud på omkring 100 mio. kr. Og i sommer blev der gennemført en sparerunde, der kostede 94 stillinger på grund af coronakrisens udhulning af annoncesalget. Alligevel blev der holdt fast i et investere godt 60 mio. kr. i udviklingsrelaterede aktiviteter. Jesper Rosener er glad for, der blev holdt fast i den beslutning, fortæller han.

"Vi har holdt fast i det, vi har lovet og fået opbakning til fra vores ejere - at vi skal udvikle vores forretning for på sigt at stå stærkere, end vi gør lige nu."

Var det fornuftigt at holde fast i den investering, når I så ind i et trecifret millionunderskud?

"Siden vi gennemførte fusionen (i 2015, red.) har vores strategi været, at vi hvert eneste år skal have råd til at udgiftsføre ny udvikling. Vi bliver nødt til at have plads i vores grundøkonomi til så store udviklingsprojekter hvert eneste år, fordi vi er en i strukturelt udfordret branche. Det presser selvfølgelig vores bundresultater - også i 2020. Men det er de principper, vi har levet efter siden fusionen," siger Jesper Rosener og fortsætter:

"Når man er så stor på printannnoncesalget, og man ved, det strukturelt vil falde over de næste år, så er der jo nødt til at komme nye indtægter til, ellers bliver koncernen mindre. Så hvis ikke vi investerer i projekter, der genererer nye indtægter, så vil vi falde ned til et niveau, hvor vi bliver en svagere frem for en stærkere koncern. Så vi er nødt til at holde fast i at investere."

I 2021 forventer Jysk Fynske af investere 52,5 mio. kr. i udvikling, hvoraf de 30 mio. kr. blev afsat i begyndelsen af året til lanceringen af bl.a. en række lokale digitale, abonnementsbårne medier.

Ikke planer om sparerunder

Kigger han fremad, er corona-udfordringerne langt fra overstået og vil også kunne mærkes i 2021.

Men holder regeringens udmeldte plan om genåbning af samfundet, så det ligner mere normaliserede samfundsforhold omkring sommerferien, så skal der leveres et overskud i 2021 til Jysk Fynske Mediers ejere, samtidig med der fastholdes de investeringer, som er planlagt, fortæller Jesper Rosener.

"Fokus i 2021 er at tjene penge. 2020 blev et skidt år. Vi skal nu vise, vi har styr på, vi også kan tjene penge som koncern. Så vores fokus i år er, at selv om corona stadig vil påvirke os, så skal vi komme ud af året med et overskud - mens vi fortsat investerer i fremtiden."

Samtalen med Jesper Rosener finder sted umiddelbart efter, han har afholdt en "live" med medarbejderne i Jysk Fynske Medier. Her blev han stillet samme spørgsmål, som også presser sig på her efter adskillige år med løbende sparerunder. Hvad er udsigterne på den front i 2021, hvis der forventes et lille overskud på bunden efter et kriseår?

"Vores spareplan sidste år rettede forretningen til ud fra en forventning om, at annoncemarkedet har taget et "trappetrin ned" de kommende år. Så vi har allerede taget højde for, at markedet er svagere i år, og en spareplan er ikke en del af vores planer for 2021," siger han.

Jysk Fynske stemplede ud af 2020 med knap -98 mio. kr. på bundlinjen