Watch Medier

Hver fjerde solgte personbil er en grøn variant

Markant flere solgte personbiler er el- eller hybridbiler, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Hver fjerde nye bil på de danske veje er en hybridbil eller en elbil. | Foto: Jens Dresling

Hver fjerde solgte personbil i april var en el- eller hybridbil, viser tal fra Danmarks Statistik. Fra januar 2018 til april 2021 er andelen steget fra 2,0 til 24,5 pct.

Det skyldes blandt andet, at der er flere grønne biler at vælge mellem.

"Udbuddet er meget større end for bare et år siden. I april måned i år var der dobbelt så mange grønne biler at vælge mellem som for bare et år siden," siger Thomas Møller Sørensen, der er chef for bilbranchen hos erhvervsorganisationen Dansk Industri.

Thomas Møller Sørensen peger på to hovedårsager til, at bilsalget er steget. Den ene er en afgiftsændring, der gør det mere attraktivt at købe el- og hybridbiler. Den anden grund er, at der er flere grønne modeller at vælge imellem, når forbrugerne skal til at købe ny bil.

Sidste år var der 49 forskellige el- og hybridbiler, hvor der i år er 97 modeller at vælge imellem, oplyser Thomas Møller Sørensen.

Der har i flere år været efterspørgsel politisk og fra forbrugere på flere grønne biler, men det tager tid at udvikle nye biler. Det er bilproducenterne nu ved at komme efter.

"Nu begynder vi for alvor at se, at bilproducenterne er i stand til at levere det ønskede antal biler," siger Thomas Møller Sørensen.

Det giver bedre priser til forbrugerne, og det kan have været med til at skubbe forbrugerne i en grønnere retning, når de har været ved at foretage et bilkøb.

"Jo mere udbud der er, jo mere konkurrence er der. Det kommer forbrugerne til gode i form af flere gode tilbud."

Generelt faldt salget i april måned med 11,8 pct. i forhold til marts. Det skyldes dog et ekstraordinært højt salg i marts, og at der skal indbetales særligt høje afgifter på grønne biler i april, fortæller Thomas Møller Sørensen.

Voldsom efterspørgsel på lithium varsler stigende priser på elbiler

Spirii rejser 70 millioner til ambitiøs vækstplan 

Mere fra Watch Medier

Alm. Brand køber Codans danske forretning af Tryg

Tryg og canadiske Intact har fundet en køber til Codan i Danmark. Alm. Brand betaler 12,6 mia. kr. for overtagelsen og bliver landets næststørste skadesforsikringsselskab. Det meste af købesummen skaffes ved at udstede nye aktier.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier