Watch Medier

EU underskriver ny kontrakt om 1,8 mia. vacciner fra Pfizer og Biontech

Den tredje kontrakt er kommet på plads mellem EU Kommissionen og Pfizer og Biontech om corona-vaccine. Kontrakten gælder fra udgangen af 2021 og frem til 2023.

Foto: Luis Acosta/AFP/Ritzau Scanpix

EU Kommissionen har underskrevet en tredje kontrakt med Pfizer og Biontech om levering af vacciner mod coronavirus. Det fremgår af en meddelelse fra Kommissionen.

Kontrakten dækker over 900 mio. vaccinedoser med muligheden for at købe yderligere 900 mio. doser. Aftalen løber fra udgangen af 2021 og frem til 2023.

"Kontrakten kræver, at vaccineproduktionen har base i EU, og at essentielle komponenter hentes i EU," skriver Kommissionen i meddelelsen.

Det fremgår samtidig, at EU er garanteret leverancer fra begyndelsen af 2022.

"Gennem det veletablerede samarbejde med selskaberne i de nuværende kontrakter og ordninger er rettidig levering af vaccinerne garanteret," skriver Kommissionen.

Bestillingen gælder for den eksisterende vaccine fra de to medicinalfirmaer samt for fremtidige vacciner, der skal virke mod nye varianter af coronavirus.

Det vil desuden blive muligt for medlemslandene at donere doser til lande uden for EU, som har behov for vaccinerne.

Eksperter baner vej for brug af coronavaccine til børn i USA

Biontech opjusterer vaccinesalgsprognosen 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs