Watch Medier

Bavarian Nordic afviser at ville frasælge vaccinekandidat

Økonomien er stadig en kritisk faktor for Bavarian Nordics videre arbejde med en mulig coronavaccine, men medicinalselskabet går ikke med salgstanker, som det ellers forlød fredag.

Medicinalselskabet Bavarian mangler fortsat finansiering at udvikle en lovende dansk coronavaccine. | Foto: Philip Davali/Ekstra Bladet, Philip Davali

Den danskudviklede vaccine mod coronavirus, som Bavarian Nordic udvikler sammen med blandt andet biotekselskabet Adaptvac, er ikke på vej på nye hænder.

Det siger Rolf Sass Sørensen, vice president for investor relations i Bavarian Nordic, til Helsingør Dagblad.

"Det passer ikke og er en total misforståelse, når andre medier skriver, at vi overvejer at sælge vaccinen. Det er vi slet ikke interesseret i. Men vi mangler penge og kan blive nødt til at udskyde den. Det er kritisk," siger han til mediet.

Fredag kunne Jyllands-Posten ellers berette, at et frasalg af den potentielle vaccine i yderste konsekvens kunne komme på tale, såfremt Bavarian Nordic ikke sikrer sig den nødvendige finansiering til forestående fase 3-forsøg.

"Skulle dette vise sig ikke at blive tilfældet, er vi nødt til at kigge på alternative muligheder. I yderste konsekvens må vi overveje, om vi er de rigtige ejere af dette fantastiske aktiv i Danmark," lød det således i fredags til Jyllands-Posten Finans fra samme Rolf Sass Sørensen.

Bavarian Nordic har været i dialog med regeringen om en mulig investering fra staten, men selskabet mangler "bindende udsagn" for at komme videre i udviklingen med vaccinen.

Læs mere her:

Bavarian Nordic overvejer at sælge lovende dansk covid-19-vaccine

Partier kræver svar i sag om Bavarian-vaccine: "Helt oplagt" at staten investerer

Kold skulder til Mette Frederiksen: Pfizer afviser dansk vaccineproduktion

Tre giganter overvejer vaccineproduktion i Danmark

Bavarian Nordic leder efter bedste setup til at producere coronavaccine 

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs