Watch Medier

Maersk Supply Service vinder hidtil største projektkontrakt

Maersk Supply Service har sikret sig en stor kontrakt med Libra Consortium i Brasilien.

Foto: Maersk Supply Service

Maersk Supply Service har sikret sig en stor kontrakt med Libra Consortium i Brasilien. Selskabet, der er en del af A.P. Møller-Mærsk, skal stå for at lægge ankre ud til et nybygget FPSO, som er et flydende produktions- og opbevaringsfartøj.

Det oplyser Maersk Supply Service.

Projektet omhandler blandt andet konstruktion og installation og gennemføres i 2021 og 2022.

"Dette er et af de største projekter af sin art, der tildeles i år, og vi er meget stolte over at have vundet det. Med denne kontrakt vil vi styrke vores aktiviteter i Brasilien betydeligt, og vi vil videreudvikle vores kontor i Rio de Janeiro," siger Rafael Thome, administrerende direktør for Maersk Supply Service i Latinamerika.

Det er den største kontrakt af denne art, som selskabet nogensinde har vundet.

Libra Consortium ejes i fællesskab af Petrobras (40 pct.), Shell Brasil (20 pct.) TotalEnergies (20 pct.), CNODC (10 pct.) og CNOOC Limited (10 pct.).

Maersk Supply Service åbner kontor i Norge

Maersk Supply Service får ny kommerciel direktør 

Mere fra Watch Medier

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs