Dentsu lancerer dansk markedsplads for digitale annoncer

En ny handelsplatform for digitale annoncer er på vej fra den danske afdeling af mediebureauet Dentsu med ambitioner om at øge transparensen og tage kontrollen tilbage fra techgiganterne.
Foto: Dentsu Aegis Network
Foto: Dentsu Aegis Network

Mediebureauet Dentsus danske afdeling lancerer nu en ny markedsplatform for digital annoncering, som skal gøre det lettere for annoncører at gennemskue, hvad deres digitale annoncekroner går til, skriver Markedsføring.

"Vi gør det her for at skabe mere klarhed og synlighed og få annoncørerne til at købe sig ind på danske medier. Det er en forlængelse af vores Køb dansk-initiativ," siger Ulrik Petersen, adm. direktør hos Dentsu med henvisning til datasamarbejdet med JP/Politikens Hus, der som navnet antyder skulle få danske annoncører til at købe plads i danske medier.

Ifølge direktøren er en del af sigtet med den nye platform desuden at skabe modspil til bl.a. Google og Facebook, som står for en voksende del af det digitale annoncemarked.

En ny rapport fra Kulturministeriet viste mandag, at de tre internationale techselskaber Google, Linkedin og Facebook står for 42 pct. af den samlede annonceomsætning i Danmark sidste år - en forøgelse fra 38 pct. i 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også