Watch Medier

SAS bekræfter fire produktionsplatforme

Det skandinaviske flyselskab har internt bekræftet, at man fremover vil benytte fire produktionsplatforme, hvoraf tre vil være en del af SAS.

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

SAS har tirsdag i en intern meddelelse bekræftet til de ansatte, at selskabet fremover kommer til at operere med fire produktionsplatforme, hvoraf tre vil være en del af SAS.

Det skriver branchemediet Check-In.

SAS Irland, der i begyndelsen af 2022 etablerer en base i København Lufthavn, omdøbes til SAS Connect, mens den nye Midsize-platform fremover får navnet SAS Link.

Til Link-platformen vil der i første omgang blive tilknyttet seks Embraer E195-E1, der leveres i første halvår af 2022, og SAS går i de kommende måneder i gang med at rekruttere ledende personale til platformen, skriver Check-In.

Den sidste interne produktionsplatform er hovedproduktionsenheden, der i dag hedder SAS Scandinavia. Her er SAS dog ved at finde et nyt navn, idet Connect og Link også kommer til at producere flytrafik i Skandinavien.

Den sidste platform er ekstern, og det er wetlease-aktiviteterne med irske CityJet og lettiske Xfly/RegionalJet.

 

Mere fra Watch Medier

Roskilde Bank-boss dømt til at betale 231 millioner

Højesteret har med dom sat endeligt punktum i et langstrakt sagsforløb om erstatningsansvaret for krakket i Roskilde Bank tilbage i 2008. Bankens tidligere direktør, Niels Valentin Hansen, er blevet dømt til at betale 231 mio. kr. i erstatning. Fire bestyrelsesmedlemmer er frifundet.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs