
Thornicos ejer og direktør Christian Stadil er gået i gang med at se på, hvordan milliardvirksomheden kan overdrages til næste generation.
Det sker efter Stadil-familiens Thornico-konglomerat, der bl.a omfatter shipping, fødevarer, sportstøj og emballage, er på vej med et rekordresultat, og udviklingen er især drevet af markant vækst i Hummel, og af at shippingbranchen befinder sig i en helt uhørt gylden periode, siger Christian Stadil til Børsen.
"Vi forventer at komme ud af 2021 med en driftsindtjening på over 1 mia. kr., så Thornicos nuværende værdi er nok i omegnen af 12 mia. kr. ud fra en konservativ beregning", siger Christian Stadil, der fylder 50, og fortæller, at han p.t. ser på arveprocessen i Thornico, så hans børn, der er under ti år, ikke bliver uvenner, og også for at undgå mere skat end nødvendigt
Det var Christian Stadils far, Thor Stadil, som stod bag kostbare investeringer i skibe i kølvandet på finanskrisen, men rederiet Thorco har tabt enorme summer over årene og er desuden endt i flere retsopgør, der stadig er i gang.
I dag bliver selskabet drevet ved at leje skibene, og Christian Stadil venter et overskud før skat i Thorco på “flere hundrede mio. kr,” men resultatet kunne have været endnu bedre, hvis ikke flere Thorco-selskaber var gået konkurs og skibe solgt fra, som det skete i 2020, inden fragtpriserne skød mod himlen.
Thor Stadil frikendt i langvarigt retsopgør
Stadil-familiens Thornico-koncern sagsøgt for over 100 mio kr efter ballade i konkursbo
Thor Stadil satser på at leje skibe efter store tab som reder