
I Danmark er det ulovligt, hvis selskaber betaler for at få et produkt placeret i en tv-produktion,men selv om Novo Nordisk Fonden har sponsoreret TV 2's julekalender "Kometernes Jul", der samtidig handler om, at seriens 12-årige hovedperson kan dø, hvis ikke hun får fat i en liv-givende insulinpen, så afviser både Novo Nordisk Fonden og TV 2, at der er tale om skjult reklame.
Det skriver Dagbladet Information, hvor manuskriptforfatteren, Jenny Lund Madsen, afviser, at Novo Nordisk Fonden har haft indflydelse på handlingen i julekalenderen.
"Jeg har haft nul indholdsmæssig kontakt med Novo Nordisk Fonden i forhold til, hvad der skulle ske i julekalenderen, så de har slet ikke haft indflydelse," fastslår Jenny Lund Madsen.
Det bekræfter Berith Bjørnholm, der er senior vice president i Novo Nordisk Fonden og modtog en ansøgning fra TV 2 for omkring to år siden, hvor det kun blev oplyst, at julekalenderen skulle handle om naturvidenskab.
Jenny Lund Madsen fortæller, at hun som manuskriptforfatter i løbet af processen faktisk var bange for at vælge netop insulin som en bærende kraft i historien, når nu Novo Nordisk Fonden var sponsor, da det kunne give mistanke om skjult produktplacering, men hun holdt alligevel fast i ideen, fordi "det er et fedt plot".
Novo bruger store millionbeløb på tv-reklamer