Watch Medier

Forsker: Ejerstruktur hæmmer Danish Crown og Arlas plantesats

Det kan være vanskeligt for store andelskoncerner som Arla og Danish Crown at reagere hurtigt og lancere succesrige plantebaserede alternativer i et marked, der buldrer. Ifølge en erhvervshistoriker fra CBS hænger det sammen med selskabsmodellen.

Danish Crown er ejet af sine leverandører, svineproducenterne. | Foto: Jens Dresling

Ejerstrukturerne og demokratiet i andelskoncerner som Danish Crown og Arla gør det svært at satse tungt på plantebaserede alternativer til de eksisterede animalske produkter.

Det skriver Børsen.

"I dag, hvor vi har klimakrisen, og hvor animalsk produktion er under angreb for ikke at være klimavenligt, så indebærer ejerstrukturen også manglende incitament i forhold til at gå ind i plantebaserede produkter og andet," siger Mads Mordhorst, der er lektor på Center for Erhvervshistorie på CBS og har forsket i andelsmodellens historie og betydning, til avisen.

Både Danish Crown og Arla afviser, at selskabsmodellen står i vejen nytænkning, omstilling og innovation.

Danmark kan indtage førerrolle

I organisationen Landbrug & Fødevarer ser man Danmark tage en rolle som frontløber på området for plantebaserede fødevarer. Sidste år i marts sagde Anders Klöcker, der er erhvervsdirektør i Landbrug & Fødevarer, at man med politisk opbakning vil kunne nå langt.

"Her er potentiale for, at Danmark kan opbygge endnu en styrkeposition i verden. Vi er ambitiøse. Vi vil i gang nu, og med politisk opbakning og nye målrettede forsknings- og udviklingsmidler til området tror vi på, at vi i fremtiden kan skabe vækst og resultater, også for plantebaserede fødevarer," sagde han i marts 2021.

Det globale marked for plantebaserede fødevarer er i de seneste år vokset med tocifrede procentsatser. Det er svært at spå om markedets potentiale ifølge Landbrug & Fødevarer, men andre har gjort forsøget.

Ifølge analysehuset Meticulous Research vil den tocifrede vækstrate fortsætte frem til 2027, hvor markedet kan udgøre 460 mia. kr. globalt.

Og hos finanshuset Barclays er forventningerne endnu højere. Plantebaserede kødalternativer kan have overtaget 10 pct. af kødmarkedet og udgøre en værdi på 870 mia. kr. i 2029.

Millioner til plantesatsning

I oktober indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en plan for grøn omstilling af dansk landbrug, hvor klimapåvirkningen er i fokus.

Aftalen indeholder målsætning om at udarbejde en handlingsplan for plantebaserede fødevarer samt Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Partierne sender 75 mio. kr. i retning af fonden årligt i perioden 2022-2030 - i alt 675 mio. kr.

Fonden opgaver skal defineres i den kommende handlingsplan, men omhandler blandt andet støtte til udvikling indenfor "sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling".

Der blev ligeledes afsat 580 mio. kr. i 2023-2027 til et "eco-scheme for plantebaserede fødevarer". Dertil kommer planer for at udvikle en strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker, hvilket der afsættes 260 mio. kr. til i perioden 2022-2026.

 

Mere fra Watch Medier

Danskere har sat stort aftryk på Norges største biotekselskab

Biotekvirksomheden Nykode Therapeutics er i rivende udvikling og ubetinget Norges største bioteksucces. Kursen er nu sat mod en amerikansk børnotering. Æren kan i høj grad tilskrives en gruppe danskere, der siden 2015 har sat deres eftertrykkelige præg på virksomheden

Nu vil Deloitte også være it-konsulenthus

Konsulenthuset Deloitte har gang i en udvikling hen mod også at blive et it-konsulenthus. Senest har Deloitte købt endnu et SAP-hus i Danmark, men andre teknologier fylder stadig mere.

Genmab-topchef: Hvis vi havde købt Biontech havde vi nok sløjfet coronavaccinen

Genmab har på få år opbygget finansielle muskler til at kunne investere efter behag, mens kapitalen tørrer ud andre steder i biotekindustrien. Alligevel foretrækker Genmab-topchef Jan van de Winkel partnerskaber frem for opkøb. For havde Genmab købt den tyske samarbejdspartner Biontech, kunne det have kostet verden coronavaccinen, siger han til MedWatch.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs