Aktiehandler fra Citigroup var årsag til flash crash mandag

En meget uheldig hånd hos en aktiehandler hos Citgroup i London var den udløsende faktor bag et forbigående kæmpefald på europæiske aktiebørser mandag. I København nåede faldet op på 8 pct. Citigroup oplyser, at fejlen blev identificeret og rettet inden for få minutter.
En enkelt aktiehandler var årsagen til et stort fald på de europæiske aktiebørser mandag.
En enkelt aktiehandler var årsagen til et stort fald på de europæiske aktiebørser mandag.
af marketwire

Det var en handler fra amerikanske Citigroups kontor i London, der mandag formiddag forårsagede chok på en række europæiske børser - herunder i København, hvor det ledende C25-indeks kortvarigt omkring klokken 10 dykkede med godt 8 pct.

Det fortæller banken selv ifølge Bloomberg News.

”Her til morgen begik en af vores handlere en fejl i forbindelse med en transaktion. Inden for få minutter identificerede vi fejlen og rettede den,” lyder det ifølge nyhedsbureauet fra banken.

Citigroup er nu gået i dialog med børsudbydere og myndigheder omkring hændelsen, skriver Bloomberg News med henvisning til en anonym kilde.

Episoden, der udløste det pludselige og massive fald, der også ramte blandt andet børsen i Stockholm - også kaldet et ’flash crash’ - blev allerede mandag identificeret som forårsaget af en enkelt handlers fejlplacerede salgsordre på Nasdaq OMX, der driver de nordiske børser.

Nasdaq-børsen oplyste mandag, at handlerne foretaget under det store kursfald ikke bliver annulleret.

Det danske C25 indeks faldt klokken 9.55 mandag fra et indeksniveau omkring 1737,3 helt ned til 1620,3 - samlet set 8,3 pct. lavere end fredag - hvorefter det på kort tid rettede sig til indeks 1732,2.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også