USA er tæt på at have vaccine mod afrikansk svinepest klar

Det amerikanske landbrugsministerium melder, at en vaccine mod afrikansk svinepest er tættere på at være klar til markedet efter en succesfuld sikkerhedstest. Sygdommen har de seneste år plaget svineproduktionen mange steder i verden - senest også i Tyskland, uden at den danske produktion endnu er blevet ramt.
Der er indtil videre udviklet fem bud på vacciner mod afrikansk svinepest. | Foto: Janus Engel
Der er indtil videre udviklet fem bud på vacciner mod afrikansk svinepest. | Foto: Janus Engel

En vaccine mod afrikansk svinepest kan så småt være på trapperne.

I hvert fald har det amerikanske landbrugsministerium (USDA) netop annonceret, at vaccinen nærmer sig at være markedsklar, efter at forsøgsudgaven klarede sig igennem en vigtig sikkerhedstest.

Det fremgår af Landbrug & Fødevarers markedsnyt.

Amerikansk landbrugsministerium får gennembrud med vaccine mod svinepest

Ifølge USDA har testen været nødvendig for at få vaccinen godkendt i et land som Vietnam. Nu afventer man godkendelse fra myndighederne i Vietnam og andre lande, inden vaccinen kan tages i brug.

USDA har dog endnu ikke ville sætte en tidslinje op for, hvornår vaccinen er klar på markedet.

En vaccine anses som et gennembrud i kampen mod sygdommen, som verden over smitter millioner af grise. I de seneste år har sygdommen hærget i Østeuropa og er via vildsvin også nået til Tyskland. Men endnu er Danmark gået fri.

Forskningen peger på, at cirka en tredjedel af de vaccinerede svin opnår immunitet over for afrikansk svinepest i anden uge efter vaccination, mens alle svin angiveligt har fuld beskyttelse fire uger efter vaccination.

3.000 udbrud i Danmarks naboland: Svinepest spreder sig med alarmerende hast

Svinepest rammer flere tambesætninger i Polen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også