Der bliver drukket mest vin i Nordsjælland, viser analyse fra Coop

Danskernes adresse kan sige noget om sandsynligheden for, hvor ofte der kommer vin på bordet, viser en ny analyse. En central faktor er dog forbrugernes alder.
Foto: Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Danskerne er generelt glade for vin, men der er alligevel stor geografisk forskel på, hvor der bliver drukket mest.

Det viser en ny opgørelse fra Coop Analyse.

Det er særligt nordsjællænderne, der ofte køber vin, og her står Gentofte, Helsingør og Lyngby øverst på listen over kommuner med størst vinkonsumering. I Regionen ”København Nord” drikker knap hver femte indbygger vin hver dag.

I de jyske regioner og vest for København drikkes der mindre vin end gennemsnittet, og her er det ca. hver tiende, der drikker vin hver dag.

Alderen har central betydning, når danskernes vinforbrug skal gøres op. Her viser tallene, at danskerne generelt får smag for vin i takt med, at alderen stiger, og det er generelt aldersgruppen 55 til 74 år, der drikker mest vin. Her er det på en helt almindelig dag mere end én ud af fem kvinder og én ud af fire mænd, der drikker vin. Mindst vin drikker forbrugerne under 35 år.

Hvid- og rosévin vinder ind på rød

Coop Analyse opgjorde i 2021 tal, der viste, at danskerne i stigende grad har fået smag for hvid- og rosévin, og særligt sidstnævnte har de seneste 10 år taget et markant hop.

Ifølge tallene udgjorde kategorien i 2011 ca. 4 pct. af salget, imens det i 2021 lyder på 15 pct.

Også hvidvinskategorien er de sidste 10 år steget, dog i mindre grad. Her lød andelen af hvidvin i 2010 på 22 pct., mens det i 2021 lød på 27 pct.

Det gode salg af hvid- og rosévin går i perioden særligt udover rødvinskategorien, der på bare 10 år er faldet fra 65 pct. til 52 pct.

Sådan har onlinesalget af dagligvarer udviklet sig de seneste tre år

Stor norsk fiskefusion er faldet endeligt på plads

Skjold Burne-ejer slår egne rekorder endnu engang

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også