Recession kan medføre stort olieprisfald

Organisationen af olieeksporterende lande, Opec, og de tilknyttede lande går på line, for de ønsker en høj oliepris, men ikke så høj, at det udløser en global recession.
En recession kan presse olieprisen ned. | Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
En recession kan presse olieprisen ned. | Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
AF MARKETWIRE

Knap er det meste af verden færdig med at vånde sig over de høje energipriser, før en recession lurer forude, og eksperterne nu forudser relativt store fald i olieprisen.

Prisen på olie faldt igen onsdag i USA og holdt sig under 100 dollar per tønde. Dermed er olien også inde i et faldende marked med et minus på mere end 20 pct. siden den seneste top i starten af marts i 123,70 dollar.

”Den globale olieefterspørgsel er ret stærkt korreleret med BNP, så hvis BNP lider, vil den globale olieefterspørgsel også lide,” siger Stewart Glickman, energiaktieanalytiker hos analysehuset CFRA, til Yahoo Finance.

Han peger i den forbindelse på, at Opec og organisationens alliancepartnere går på line, for landene i det samarbejde ønsker en høj oliepris, men ikke så høj, at det udløser en global recession.

Det kan dog være, at de olieproducerende lande i samarbejdet ikke har fået afstemt det helt denne gang, for mere og mere peger på en recession, og CFRA-analytikeren spår, at olieprisen let kan falde til tæt ved 90 dollar tønden.

Sætter en reel recession ind, så kan det dog gå meget hurtigt med et fald i olieprisen. Senest har Citigroup spået, at olieprisen ved årets udgang vil falde til 65 dollar per tønde på grund af den økonomiske afmatning, og kommer der en recession, så kan den ende helt nede 35 dollar.

Finanshuset Bernsteins bud i tilfælde af en recession, og hvor Opec reducerer sin produktion med 2 mio. tønder om dagen for at fjerne noget af udbuddet for at holde prisen oppe, lyder samtidig på en oliepris på 70-80 dollar per tønde.

Det kan virke som store potentielle bevægelser, men det er ikke mere end godt to år siden, at olieprisen var kortvarigt i minus, da pandemien medførte omfattende nedlukninger og en økonomisk katastrofeopbremsning. På samme måde medførte finanskrisen også et dybt og hurtigt fald, da recessionen satte ind.

”Tilbage i juli 2008 nåede prisen på råolie 145 dollar per tønde. December efter det var prisen dykket til 35 dollar per tønde. En recession med et fald i efterspørgslen på 10 pct. kan resultere i et fald i olieprisen på 35-50 dollar,” har Andy Lipow fra Lipow Oil Associates tidligere vurderet over for Yahoo Finance.

Stewart Glickman peger imidlertid på, at det kan blive anderledes denne gang, da udbuddet er under pres fra flere fronter, blandt andet fordi sektoren har underinvesteret i udviklingen af nye oliefelter.

Brent falder under 100 dollar for første gang siden april

Biden vil bede golfalliance om at øge olieproduktionen

Energiprischokkets vindere: Olieraffinaderierne vælter sig i penge

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter