Pandora: Åbner hub i New York

Pandora åbner kontor på Manhattan for at kunne tilknytte medarbejdere, der skal styrke brandet. Derudover vil man åbne flere butikker.
Foto: INTS KALNINS/REUTERS / X02120
Foto: INTS KALNINS/REUTERS / X02120
AF MARKETWIRE

Den danske smykkekoncern Pandora vil til september åbne kontor i New York som en del af selskabets vækststrategi i USA. Det fremgår af en pressemeddelelse.

I første omgang skal kontoret være et midlertidigt sted på Manhattan, men i 2023 flytter medarbejderne ind i permanente lokaler. Pandora regner med at skulle have 150 medarbejdere i New York, og formålet med et amerikansk hovedkontor er i højere grad at kunne rekruttere de bedste medarbejdere.

”New York er det største kommercielle marked i USA og et af de største kommercielle markeder i verden, der tiltrækker førende talenter, som vil styrke vores brand, mens vi fortsætter med at levere på vores forretningsstrategi,” siger Luciano Rodembusch, direktør for Pandora North America i meddelelsen.

Pandora vil desuden øge sin tilstedeværelse med butikker i New York, hvor man allerede har ni forretninger.

Pandora har et mål om at vinde markedsandele i USA og fordoble omsætningen på det amerikanske marked i forhold til niveauet i 2019. I 2021 løb salget op i 1 mia. dollar.

Det eksisterende nordamerikanske hovedkvarter i Baltimore og logistikcenteret i Columbia fastholdes.

Pandora sælger rekordmange smykker i første kvartal

Pandora kommer stærkt tilbage efter coronapræget år

Pandora runder 2021 af med salgsrekord

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også