Wolt indgår partnerskab om levering til Parken

Parkens gæster vil fremover kunne få leveret mad direkte til tribunen.
Foto: PR/Wolt
Foto: PR/Wolt

Gæsterne i Parken vil fremover kunne få leveret mad og søde sager direkte på tribunen.

Det sker som følge af et nyt partnerskab mellem Parken og leveringstjenesten Wolt, der har til formål at ”forbedre helhedsoplevelsen i Parken”, lyder det i en pressemeddelelse fra de nye samarbejdspartnere.

Fra begge sider er der store forventninger til samarbejdet, lyder det i meddelelsen:

”Wolt har ambitioner om at levere til danskerne, hvor end de er. Så vi ser det som en fantastisk mulighed at servicere Parkens publikum med lækker take-away direkte til Nedre C-tribunen. Vi tror på, at vi kan øge tilskueroplevelsen yderligere i PARKEN, og det passer i Wolts DNA at være på forkant med de muligheder, som danskerne drømmer om. Vi er meget spændte på det kommende samarbejde,” siger Søren Meier Svendsen, adm. direktør for Wolt.

Direktør for Parken, Jacob Lauesen, følger op:

”Vi er glade for at præsentere dette samarbejde, som passer ind i måden, vi gerne vil tænke besøget i Parken som en helhedsoplevelse på en moderne måde. Med Wolt får vi en partner, som kan hjælpe med at give vores gæster et større udvalg af muligheder inden for mad, og vi kan derfor sikre, at flere får det, som de selv ønsker,” siger han om samarbejdet.

Foreløbigt løber aftalen det næste halve år. Parkens gæster vil første gang kunne bestille mad - eksempelvis pita, poke bowls og burritos - via Wolt under kampen mellem FCK og Brøndby 7. august.

Wolt tager kampen op med GLS, Postnord og Dao med lynlevering fra webshops

Wolt udvider til Vestegnen

Wolt ønsker særstatus til bude efter skatteafgørelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også