Watch Medier

Norske SAS-piloter skaber usikkerhed om ja til overenskomst

Den norske gruppe af SAS-piloter kan ende med at blokere for vedtagelsen af den nye overenskomst mellem SAS og piloterne. Analytiker tror dog på et ”ja” til aftalen.

Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix

Op til fredag midnat, hvor SAS-piloternes afstemning for eller imod den nye overenskomst mellem SAS og SAS Pilot Group (SPG) slutter, er særligt de norske SAS-piloter, der udgør et flertal, årsag til spænding om udfaldet. Det skriver Børsen.

Lederen af en af de to norske pilotforeninger, Roger Klokset, har understreget, at han er usikker på, om medlemmerne accepterer aftalen, og det bakkes op af branchekilder, mediet har talt med.

Den norske luftfartsanalytiker Hans Jørgen Elnæs tror dog på et ja, forklarer han til Børsen.

“Jeg tror ikke, at forhandlerne havde sagt ja til forliget, hvis ikke de følte sig på nogenlunde tryg grund, hvad angår medlemmernes holdning. Mit bedste bud er, at det nok bliver 75 pct., der stemmer ja. Og selv om det bliver et “lille” ja, så er sagen stemt igennem, og det er det vigtigste for SAS, for kreditorerne og de investorer, der skal komme med mere kapital,” siger Hans Jørgen Elnæs.

Et ”nej” til aftalen vil kunne udløse en ny strejke fra den 11. august – et scenarie, kilder i SAS-hovedsædet ”næsten ikke kan overskue at tænke på,” skriver mediet.

SAS nærmer sig teknisk insolvens

Flyanalytiker kritiserer tidspunkt for fagforeningers strejker

Mere fra Watch Medier

Supermarkedspriser står til at blive varmt valgtema

SF’s forslag om en hasteundersøgelse af supermarkedskædernes prisstigninger bliver både kaldt en ”gratis omgang” og en ”god ide” af politiske aktører og interesseorganisationer. Én ting er der enighed om: Temaet bliver centralt i valgkampen.

FLSmidth opjusterer trods neddrosling i Rusland

Ingeniørkoncernen FLSmidth øger omsætning og overskud i andet kvartal og opjusterer forventningen til årets omsætning med en milliard. Divisionen, der sælger mineudstyr, trækker væksten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs