Novo Nordisk indgår et millionforlig i USA

Det danske medicinalselskab Novo Nordisk betaler 46,7 millioner kroner i sag om køb af nåle til insulinpenne.
Foto: Novo Nordisk / PR
Foto: Novo Nordisk / PR
AF ritzau

Novo Nordisk har indgået et forlig i USA og betaler som følge deraf 6,3 millioner dollar.

Det skriver finansmediet Marketwire på baggrund af en pressemeddelelse fra det amerikanske justitsministerium.

Beløbet svarer til cirka 46,7 millioner danske kroner.

Med forliget lukker det danske medicinalselskab sagen, hvor det amerikanske justitsministerium har anklaget Novo Nordisk for at have markedsført produkter, som var fremstillet i ikke-tilladte lande, og dermed overtrådt lovgivning fra 1979 kaldet Trade Agreement Act.

Det skulle ifølge anklagerne mod selskabet have fundet sted i to tilfælde. Første i perioden juli 2012 til november 2020 og dernæst i perioden maj 2016 til november 2020.

Konkret handler det om, at Novo Nordisk skulle have solgt nåle til insulinpenne, som var fremstillet i lande, som USA afviser at handle med, når der sker indkøb til det offentlige. Det skriver Ekstra Bladet.

Det fremgår ikke, i hvilket land nålene skulle være fremstillet. Men en lov forbyder ifølge Ekstra Bladet, at landet køber ind til det offentlige fra lande som Kina, Indien og Thailand.

Selv om sagen er afsluttet, er anklagerne mod medicinalgiganten ikke blevet bevist, og Novo Nordisk har heller ikke indrømmet skyld i forliget.

Novo Nordisk er et dansk milliardselskab med hovedkvarter i Bagsværd lidt uden for København. Selskabet har også lokaler på en række andre adresser i Danmark - blandt andet i Kalundborg og Hillerød.

Globalt beskæftiger selskabet i underkanten af 50.000 medarbejdere.

I første halvår af 2022 har virksomheden leveret et driftsresultat på 37,5 milliarder kroner mod 29,8 milliarder kroner i samme periode sidste år. Det var en stigning på 26 procent.

Overskuddet steg fra 24,7 milliarder kroner i første halvår af 2021 til 27,5 milliarder kroner i første halvår i år. Det var en stigning på 11 procent.

Patienters paraplyorganisation kan miste bevilling fra 2023

Lav vækst i Kina er en sten i skoen på Coloplast

Erfaren finansdirektør stopper hos Fluoguide – afløser på plads

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også