Maersk og MSC aflyser ni sejladser til Europa i oktober

Verdens to største containerrederier, MSC og Maersk, aflyser nu flere sejladser på den store handelsrute fra Kina til Europa, skriver analysehuset Alphaliner. Aflysningerne skyldes forventninger om lavere vareefterspørgsel i Europa.
Foto: Maersk - PR
Foto: Maersk - PR
MARKETWIRE

Containerrederiet Maersk og alliancepartneren MSC aflyser flere sejladser fra Kina til Europa.

Det indikerer, at containerrederierne forudser en lavere fragtefterspørgsel i den kommende tid, skriver analysehuset Alphaliner i sit seneste nyhedsbrev.

”Ruterne er blanke (aflyste, red.) for at tilpasse kapaciteten til den forventede lavere efterspørgsel,” skriver Alphaliner.

Det stemmer samtidig overens med de seneste uger udvikling i fragtraterne, der i sidste uge endnu engang viste fald på flere nøgleruter.

Aflysningerne begynder under den forestående Golden Week i Kina, der falder i den første uge i oktober og vil fortsætte de følgende tre uger. Golden Week betyder desuden som regel mindre arbejdskraft i både havne og terminaler i Kina, fordi de ansatte deltager i helligdagsugen.

Ved at aflyse sejladser forsøger man at regulere og styre den tilgængelige kapacitet, som i sidste ende er med til at holde hånden under fragtpriserne.

I alt har Maersk, der sejler på ruterne mellem Kina og Nordeuropa sammen med partneren MSC, planlagt ni aflysninger i perioden, skriver Alphaliner.

De to rederiers alliance på ruterne går under navnet 2M.

Også flere af de øvrige rederier, der sejler på ruterne, forventer lavere efterspørgsel og har skåret i sejlprogrammet. Ifølge Alphaliner er der dog ikke meldt noget konkret ud.

Det er normal praksis, at enkelte sejladser aflyses i forbindelse med Golden Week og den efterfølgende periode.

11 pct flere containerskibe i 2023 kan få markedet til at tilte og presse indtjeningen

Slut på festen - containerraterne falder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også